28. okt. 2025 kl. 14:06
95 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/tendens: Rekordjagten kan fortsætte med fokus på tran...

Et stærkt regnskab fra transportkoncernen United Parcel Service, UPS, er tirsdag med til at løfte stemningen i formarkedet på børserne i USA.

Tidligt på eftermiddagen er de amerikanske indeksfutures kravlet op i små plusser. Dermed kan der være lagt op til en fortsættelse af rekordjagten fra mandag, hvor alle de tre ledende indeks endte i det højeste niveau nogensinde.

Futuren for det brede S&P 500-indeks ligger ved 14-tiden 0,1 pct. højere. Dow Jones-futuren stiger desuden 0,5 pct., mens Nasdaq 100-futuren kan notere et plus på 0,2 pct.

Mandag kunne S&P 500 notere årets 35. rekord efter en stigning på 1,2 pct. til 6875,13 indekspoint. Nasdaq gik endnu mere frem med 1,9 pct. til lukketop nummer 34 i 2025 i 23.637,46 point, og Dow Jones noterede årets 14. rekord efter et plus på 0,7 pct. til 47.544,59 indekspoint.

Transportaktierne kommer i fokus fra børsåbningen i New York, efter at UPS har leveret et stærkt regnskab for tredje kvartal. Både omsætning og indtjening udviklede sig bedre end ventet i kvartalet, og prognosen for fjerde kvartal overrasker også positivt.

Her venter UPS en omsætning på 24 mia. dollar og en justeret driftsmargin på 11-11,5 pct. Analytikerne havde ifølge Bloomberg News til sammenligning ventet en omsætning på 23,9 mia. dollar og en driftsmargin på 10,4 pct.

UPS stiger i formarkedet med 11,8 pct., og der er også positiv afsmitning til rivalen Fedex, som stiger 3,9 pct.

AMAZON SKÆRER TUSINDVIS AF STILLINGER VÆK

Den amerikanske detailkæmpe Amazon oplyser på sin hjemmeside, at det vil skære i omegnen af 14.000 stillinger fra på verdensplan.

Amazon stiger 0,6 pct. i formarkedet.

Unitedhealth , der er en af USA´s førende sygekasser, er kommet bedre end ventet gennem tredje kvartal, og det har kastet en opjustering af sig.

Det begejstrer investorerne i en tid, hvor en bunke af negative nyheder har sat aktien under gevaldigt pres, skriver Bloomberg News.

Efter sløjfede årsforventninger, udskiftninger i topledelsen og beskyldninger om bedrageri lader det til, at stemningen er begyndt at vende hos Unitedhealth , som nu varsler en "vedvarende og accelererende vækst i 2026".

- Vores resultater i dette kvartal afspejler en solid indsats i retning af det mål, lyder det fra Stephen Hemsley, som er topchef i Unitedhealth .

Aktien har siden årsskiftet tabt 27,7 pct., men i tirsdagens formarked går Unitedhealth frem med 4 pct. til 380,54 dollar.

PayPal stiger desuden med 11 pct. i det amerikanske formarked på nyheden om, at selskabet har indgået en aftale med OpenAI om at blive den første betalings-"wallet" i ChatGPT.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her