03. jan. 2024 kl. 14:32
29 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/tendens: Teknologiaktierne ligger til at fortsætte de...

De amerikanske aktier ligger onsdag til at fortsætte den negative tendens, efter at tirsdagens start på det nye børsår bød på markant pres på de ellers højtflyvende teknologiaktier.

Stigende renter som følge af dæmpede spekulationer om rentenedsættelse fra den amerikanske centralbank i 2024 var tirsdag med til at sende det teknologitunge Nasdaq-indeks ned med 1,6 pct. efter en stigning på hele 43 pct. sidste år.

Det var det største fald for Nasdaq-indekset i to måneder, og den fjerde dårligste start på året i indeksets historie, vurderer Bespoke Investments ifølge Dow Jones Newswires.

Nedturen tirsdag kom efter ni uger i streg med fremgang - den længste ubrudte stribe siden 2004, der især var drevet af solide stigninger til nogle af de store teknologiselskaber.

Tirsdag kunne S&P 500-indekset, der har en større vægt af banker og sundhedsselskaber, dog klare sig med et fald på 0,6 pct. og Dow Jones-indekset klarede frisag med et plus på 0,1 pct.

Renterne fortsætter opad onsdag med 5 basispoint til 3,98 pct. for den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation, hvilket igen giver mest pres på Nasdaq-indekset, der målt på futuren indikerer et fald på 0,7 pct., når børsen åbner klokken 15.30 dansk tid.

De to andre ledende indeks ligger til at åbne med fald på 0,3-0,4 pct.

Renteopturen fra en bund omkring 3,80 pct. sidste uge er drevet af øget skepsis over chancerne for rentenedsættelser på kort sigt, vurderer analytiker Henry Allen fra Deutsche Bank ifølge Dow Jones Newswires.

- Det er klart, at investorer stadig prissætter en rentenedsættelse i 1. kvartal som mere sandsynlig end ikke, men der har været lidt mere tvivl i løbet af de sidste 48 timer om, hvorvidt de aggressive rentenedsættelser prissat for 2024 rent faktisk vil ende med at blive en realitet, siger Allen.

Apple-aktien var med et fald på 3,6 pct. stærkt medvirkende til det store fald for Nasdaq-indekset tirsdag, da investorerne tog bestik af en negativ analyse fra finanshuset Barclays, der henviste til forventninger om et en svag efterspørgsel efter den seneste iPhone.

I onsdagens amerikanske formarked ligger Apple-aktien til at fortsætte nedturen med et fald på 0,7 pct.

En anden af sidste års højdespringere mikrochipkæmpen Nvidia ligger med et fald på 1,5 pct. i formarkedet også til en ny dag i rødt efter et minus på 2,7 pct. tirsdag.

BITCOIN-NEDTUR RAMMER KRYPTORELATEREDE SELSKABER

Prisen på var i løbet af tirsdagens flyvende med den første notering over 45.000 dollar siden april 2022, men onsdag middag er prisen dykket tilbage til 42.600 dollar.

Det lægger pres på en del af de kryptorelaterede selskaber såsom krytpobørsen Coinbase, der med et fald på 6,2 pct. i onsdagens formarked ligger til at fortsætte nedturen fra tirsdag på 9,8 pct.

Softwareselskabet Microstrategy, der har investeret en masse penge i bitcoin, ligger onsdag til at åbne med et fald på 5,9 pct. efter et plus tirsdag på 8,5 pct.





.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her