11. jul. 2023 kl. 14:10
189 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

USA/tendens: Udsigt til endnu en dag i grønt op til tal o...

Der er udsigt til at de amerikanske aktier åbner i grønt, når handelen begynder kl. 15.30 dansk tid.

Amerikanske aktiefutures på de tre ledende indeks peger i hvert fald op.

Generelt vil markedet nok være afventende frem mod offentliggørelsen onsdag af inflationsudviklingen i juni i USA. Uden væsentlige nøgletal og regnskaber tirsdag vælger nogle markedsdeltagere muligvis at tage en dag på sidelinjen, mens de samler mod frem mod onsdagens tunge tal.

Futures for de tre store amerikanske aktieindeks indikerer små stigninger på mellem 0,1 og 0,2 pct.

Efter sidste uges tilbagefald lagde de amerikanske aktier fra land mandag med en rolig udvikling, hvor pilen pegede opad med de cykliske sektorer, som trods svage kinesiske nøgletal trak op i markedet, mens de teknologiprægede vækstsektorer omvendt tyngede - måske grundet sidste uges rentestigninger.

Det brede S&P 500-indeks steg mandag med 0,2 pct., mens Dow Jones vandt 0,6 pct., og Nasdaq vendte et minus til plus 0,2 pct.

Efter et stærkt første halvår, som så aktierne i USA stige med samlet set 16 pct., har juli indtil nu budt på en mere afdæmpet handel med en mindre tilbagegang, mens investorerne venter på, at regnskabssæsonen starter fredag i denne uge.

Der gør JP Morgan Chase, Citigroup og Wells Fargo status for andet kvartal og - måske endnu vigtigere sætter ord på forventningerne til fremtiden.

Blandt dagens aktie er der i formarkedet bevægelser i flere aktier.

Iovance Biotherapeutics falder i formarkedet 13,1 pct. til 7,64 dollar, efter at have meddelt at det sætter prisen på et udbud af 20 mio. aktier til 7,50 dollar per aktie. Det er en rabat på 15 pct. i forhold til slutkursen mandag. Det falder ikke i investorernes smag.

Viridian Therapeutics falder 17,2 pct. i formarkedet tirsdag til 20,30 dollar på trods af at have leveret foreløbige positive data for selskabets medikament VRDN-001 til behandling af øjensygdomme

Storbanken JPMorgan, der er regnskabsaktuel på fredag, stiger 1,1 pct. til 146,81 dollar efter at finanshuset Jefferies har løftet anbefalingen til "køb" fra "hold".

Den kinesiske elbilsproducent Nios amerikanske børsnotering stiger 2,5 pct. til 11,06 dollar efter en stigning på knap 8 pct. mandag. Morgan Stanley fremhæver, at elbilprocentens momentum i salget i sidste måned viste en markant forbedring og ventes at vise yderligere fremgang frem til september.

Den digitale ejendomshandelsplatform Zillow er blevet løftet til "overvægt" fra "neutral" af finanshuset Piper Sandler. Finanshuset vurderer, at aktien vil stige fremadrettet hjulpet af bedre makroøkonomiske forhold. Det vil bedre indtjeningen i andet halvår i år og hele næste år. Aktien stiger 4 pct. til 49,75 dollar i formarkedet.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her