23. nov. 2023 kl. 08:43
186 visninger

Usikre rammebetingelser udfordrer Power-to-X

Power-to-X er blevet udråbt til at blive det næste store grønne erhvervssucces for danske virksomheder. Men en ny undersøgelse viser, at mange danske aktører er bekymrede og ser mod udlandet fremfor Danmark.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

Krisen i vindindustrien og andre grønne energiprojekter er nemlig ved at sprede sig ud over Power-to-X. mar 2023kedet. Det fastslår en ny undersøgelse, hvor Rambøll har spurgt 50 af de vigtigste aktører i den danske PtX-branche.

67 pct. af aktørerne peger på, at billig grøn strøm er den største udfordring for produktionen af nye grønne brændstoffer, mens 76 pct. peger på, at staten skal hjælpe med at sikre adgangen til de store mængder grøn strøm.

- Vi skal have rigtig meget mere grøn strøm, for at det giver mening at producere Power-to-X. Vi kan jo ikke importere strøm lavet fra eksempelvis kul i Tyskland og lave det om til brint og grønne brændstoffer, siger Anders Nimgaard Schultz, der er direktør for PtX og gasinfrastruktur i Rambøll, til Jyllands-Posten Erhverv.

I løbet af året har regeringen droppet planen om en gigantisk kunstig energiø i Nordsøen og hevet tæppet væk under en åben dør-ordning, der kunne have sikret enorme mængder støttefri grøn strøm.

Anders Nimgaard Schultz peger på, at den primære årsag til udviklingen er den manglende politiske beslutning om at etablere et 360 km langt brintrør, der kan forbinde jyske knudepunkter med det tyske marked for grøn brint.

Originalartikel: Jyllands-Posten Erhverv, 23. november, side 6-7

.\\˙ MarketWire



(Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk)

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her