15. sep. 2025 kl. 06:35
45 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vaccineproducenter i rødt: Trump-embedsmænd knytter covid...

Aktierne i både Moderna og Pfizer samt tyske Biontech, der stod bag to af de mest benyttede vacciner mod covid-19, bliver fredag sendt i grøften på børsen, efter at Washington Post har rapporteret, at embedsmænd fra Trump-regeringen knytter covid-vacciner til 25 dødsfald hos børn.

Ifølge avisen vil embedsmændene præsentere deres konklusioner for Centers for Disease Control (CDC) - den amerikanske ækvivalent til Statens Serum Institut - referer Bloomberg News.

Data stammer fra indrapporteringer til Vaccine Adverse Event Reporting System, VAERS, som bruges til at rapportere ufiltrerede data for at opdage bivirkninger ved vacciner tidligt.

Udfordringen med systemet er, at alle og enhver kan indrapportere til det, og at informationerne ikke bliver dobbelttjekket. Derfor peger flere videnskabsfolk ifølge Bloomberg News på, at det er vanskeligt at drage klare konklusioner ud fra data.

Moderna oplyser i en officiel udtalelse, at sikkerhedsprofilen for selskabets covid-vaccine - kaldet Spikevax - bliver overvåget nøje af selskabet selv, af de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA) og sundhedsmyndighederne i mere end 90 andre lande.

I den forbindelse er der ikke blevet observeret nye sikkerhedsbekymringer i relation til hverken børn eller gravide kvinder, oplyser Moderna ifølge Bloomberg News.

Men på børsen var straffen hård, og Moderna faldt 7,4 pct. til 23,51 dollar. Pfizer faldt 3,9 pct. til 23,88 dollar, og Biontechs amerikanske notering faldt 7,3 pct. til 96,74 dollar.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her