03. sep. 2025 kl. 06:32
33 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Australsk dollar løftes af væksttal - yen presset...

Den australske dollar styrkes onsdag morgen dansk tid over for flere af sine største modparter, efter at vækstal for andet kvartal har vist sig stærkere end ventet i markedet.

Samtidig er der pres på den japanske yen, idet en topfigur i premierminister Shigeru Ishibas Liberale Demokratiske Parti er på vej til at trække sig som følge af svage valgresultater i juli.

Det kan ifølge Bloomberg News også udløse flere tilbagetrækninger og et valg om hierarkiet internt i partiet.

I krydset mod den amerikanske dollar svækkes yen onsdag morgen dansk tid til 148,82 yen per dollar fra omtrent 148,35 yen per dollar ved midnat.

Den australske dollar er omvendt i fremdrift mod flere af sine største modparter oven på stærkere end ventede vækstal for andet kvartal.

Bruttonationalproduktet i Australien voksede således med 0,6 pct. i andet kvartal sammenlignet med første kvartal, og samtidig blev tallet for første kvartal oprevideret til 0,3 pct. fra tidligere 0,2 pct.

Økonomerne havde ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News ventet en vækst på 0,5 pct. i kvartalet.

På årsbasis er BNP-væksten desuden opgjort til 1,8 pct. mod ventet 1,6 pct. blandt økonomerne.

Tallene kan meget vel styrke argumenterne hos den australske centralbank, Reserve Bank of Australia, for at fastholde sin ledende rente, og det sender markedsrenterne i landet op samtidig med en styrkelse af den australske dollar, der går frem over for blandt andet euro, yen, pund og schweizerfranc onsdag morgen.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her