04. dec. 2023 kl. 13:05
267 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Bitcoin ligger i højeste niveau i halvandet år

Bitcoin har medvind mandag, da markedet nu igen ser kryptovaluta som en mulighed for en hurtig gevinst, efter det ser ud til, at højere renter er fortid. Oveni ventes de amerikanske tilsynsmyndigheder snart at godkende en børshandlet bitcoin-fond.

Og de to lagt sammen har de seneste dage fået bitcoin til at tage et markant hop op overfor dollar. I onsdags kunne en bitcoin erhverves i niveauet 37.700 dollar - mandag middag koster 1 bitcoin 41.606 dollar. Det er det højeste niveau siden april 2022.

Investorer er i stigende grad overbevist om, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, i denne runde er færdige med at sætte renten op i takt med, at data viser, at inflationen afkøles. Og det ændrede baggrundstæppe har givet næring til den spekulative interesse for digitalt aktiver, skriver Bloomberg News.

LAVERE INFLATION I ALPELAND

I Schweiz er det også inflationen, der mandag er på tapetet.

Her aftog prisstigningerne mere end ventet i november, og det har efterfølgende svækket den schweiziske franc.

Mandag over middag tiden skal der 7,8554 danske kr. til 1 franc mod 7,8828 kr. klokken 8.20 - lige inden nøgletallene.

I november faldt stigningstakten i forbrugerpriserne til 1,4 pct. på årsbasis fra 1,7 pct. måneden før.

Inflationen i Schweiz er dermed nede på det laveste niveau i to år ifølge Bloomberg News.

Økonomerne havde ventet en uændret inflation på 1,7 pct. i mandagens opgørelse.

I de store valutakryds tager dollarsvækkelsen til. Mandag middag koster en euro 1,0876 dollar mod 1,0838 dollar fredag klokken 17, mens der skal 146,52 yen til en dollar mod 147,59 yen per dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her