18. mar. 2024 kl. 13:51
139 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Centralbankmøder holder valuta i fastlåst greb

Valutahandlerne sidder mere eller mindre på hænderne mandag forud for rentemøder i flere af verdens store centralbanker i ugens løb. Især mødet i den amerikanske, Federal Reserve, er der fokus på.

Men tirsdag melder den japanske Bank of Japan sig på banen, der potentielt er på randen af at stoppe med negative renter, og onsdag venter markedet på Federal Reserves fremskrivninger om rentenedsættelser.

Ud over Japan og USA skal centralbankerne i Storbritannien, Australien, Norge, Schweiz, Mexico, Taiwan, Brasilien og Indonesien alle mødes, skriver Reuters.

Dollarindekset, som måler den amerikanske valuta over for seks andre store valutaer, ligger mandag eftermiddag i 103,34 mod 103,45 ved 17-tiden fredag eftermiddag. Indekset er steget omkring 2 pct. i år, da den amerikanske økonomi har klaret sig bedre end forventet, hvilket har fået investorer til at tøjle væddemålene om, at centralbanken vil sænke renten hurtigt og meget i 2024.

Markederne venter nu, at den amerikanske rente sættes ned med 73 basispoint i år mod 140 i begyndelsen af året. Og omkring 60 pct. mener, at den første rentenedsættelse kommer i juni, viser data fra LSEG. Så onsdag vil fokus være på udmeldingerne fra Federal Reserve om årets gang. Centralbanken forudsagde i december en lempelse på 75 basispunkter i 2024.

Dollar koster mandag 149,14 yen, hvilket er det samme niveau som fredag. Yen er blevet styrket gennem nogle uger fra et niveau lidt under 151 yen per dollar i sidste måned. I starten af marts gik der 146,48 yen til 1 dollar på baggrund af stærkere end ventede økonomiske data og stigende bud på, at den japanske centralbank forbereder sig på at afslutte otte år med negative renter.

Euro ligger samtidig i 1,0896 dollar mod 1,0888 dollar fredag eftermiddag,

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her