Den amerikanske dollar styrkes fredag for tredje dag i træk.
Modsat er de risikofølsomme australske og newzealandske dollar fortsat i defensiven efter kraftige fald torsdag, da bekymringer om de økonomiske konsekvenser af USA´s præsident Donald Trumps aggressive kampagne med globale handelstariffer dæmpede stemningen.
Det skriver Reuters.
Dollarindekset , der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger ved 6-tiden i 104,05 mod 103,86 torsdag eftermiddag.
Tidligere på ugen var indekset nede at vende i 103,19 til det laveste niveau i fem måneder, men efter rentemeldingerne fra den amerikanske centralbank, der ikke har travlt med at sænke renten, er der blevet samlet op i dollar.
Indekset var ifølge Reuters ellers faldet støt fra det højeste niveau siden slutningen af 2022 på 110,17 den 13. januar, da håbet om en ekspansiv politik under Trump blev afløst af angst for, at den globale handelskrig, han startede, kunne udløse en amerikansk recession.
Fredag morgen er der kommet inflationstal fra Japan. De samlede japanske forbrugerpriser viser en stigningstakt i februar på 3,7 pct. på årsbasis mod 4,0 pct. måneden før.
Økonomerne havde ventet et lidt større fald i inflationen til 3,5 pct., fremgår det af Bloomberg News. Imidlertid steg stigningstakten i kerneforbrugerpriserne til 2,6 pct. fra 2,5 pct., hvilket dog var på linje med økonomernes forventninger.
Euro koster fredag morgen 1,0829 dollar mod 1,0847 dollar torsdag ved 17-tiden, og en dollar koster 149,42 yen mod 148,85 yen torsdag.
.\\˙ MarketWire
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her