Den amerikanske dollar er blevet svækket marginalt siden europæisk børslukketid onsdag, men holder sig dog tæt på det stærkeste niveau i tre måneder, som blev nået i onsdagens handel.
Markedets justerede forventninger om et mere afdæmpet tempo for amerikanske rentenedsættelser har de seneste uger været med til at understøtte dollar, der også har nydt godt af, at republikanernes Donald Trump synes at have styrket sine chancer for at vinde præsidentvalget i USA 5. november.
Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger torsdag morgen ved 6.00-tiden i 104,36 mod 104,48 tirsdag eftermiddag.
Dollar er henover de seneste tre uger blevet styrket fra en bund i 100,15 på indeksniveau i slutningen af september, hvor der var mere aggressive forventninger til rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed.
Solide nøgletal og meldinger fra Fed-medlemmer har ifølge CME Groups FedWatch Tool dæmpet forventningerne til pengepolitiske lempelser i resten af året, skriver Reuters.
Forventningerne til rentesænkninger på 50 basispoint i løbet af de resterende to møder i 2024 i modsætning til en mindre reduktion er faldet til ca. 65 pct. fra ca. 85 pct. for en uge siden.
Chefen for Federal Reserves afdeling i Kansas, Jeffrey Schmid, sagde tidligere på ugen, at han foretrækker et mere "normaliseret" og langsommere tempo i lempelserne efter septembers "dobbelte" nedsættelse på 0,50 pct.point til 4,75-5,00 pct. for at finde frem til rentens neutrale niveau.
Udtalelserne fra Schmid og andre Fed-medlemmer har smittet af på det amerikanske marked for statsobligationer, og renten på den tiårige amerikanske statsobligation nåede onsdag eftermiddag op i 4,26 pct. i det højeste niveau i tre måneder - men ligger torsdag morgen dog lidt lavere i 4,22 pct.
Dollar koster torsdag morgen 152,36 yen mod 153,03 yen onsdag eftermiddag.
Euro ligger samtidig i 1,0789 dollar mod 1,0775 dollar onsdag eftermiddag, og pund koster 1,2925 dollar mod 1,2947 dollar onsdag.
.\\˙ MarketWire
Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her