13. nov. 2023 kl. 14:38
262 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Dollar står i stampe før inflationstal - yen i sv...

Valutahandlerne holder i på sidelinjen mandag, mens der ventes på ugens store katalysator i form af tirsdagens amerikanske inflationstal. De kan nemlig vise sig afgørende for, om den amerikanske centralbank løfter renten igen.

Det giver en flad udvikling i dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta over for euro, japanske yen, pund sterling, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner. Mandag ligger indekset i 105,92 mod 105,95 fredag eftermiddag.

Samtidig er japanske yen under pres og ligger mandag eftermiddag i det svageste niveau over for dollar i et år. Den svækkede valuta ligger dermed omkring grænsen for, hvad markedet forventer vil få de japanske myndigheder til at intervenere.

Yen handles mandag til 151,76 dollar og har dermed passeret det etårigt lavpunkt på 151,74, den ramte i slutningen af oktober. Fredag eftermiddag kostede dollar 151,48 yen.

Imens kan handlerne se frem mod tirsdagens store begivenhed, når der kommer tal for både den amerikanske inflation og detailsalget i oktober.

Selvom centralbanken, Federal Reserve, senest valgte at holde renten i ro, har der flere gange efterfølgende lydt advarsler om, at rentestigninger igen kan komme på bordet, hvis ikke inflationen aftager tilstrækkeligt.

Forbrugerprisindekset ventes at vise en stigning i oktober på 0,1 pct. på månedsbasis og 3,3 pct. på årsbasis mod stigninger på 0,4 pct. og 3,7 pct. måneden før.

Også det amerikanske detailsalg onsdag vil tiltrække sig opmærksomhed, da efterspørgslen i USA økonomi hidtil har vist særdeles robuste tegn trods stigende kreditkortgæld og faldende opsparinger.

En fortsat stærk amerikansk økonomi ventes at styrke dollar yderligere, vurderer HSBC´s valuta strateg Lenny Jin.



.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her