10. jun. 2025 kl. 06:32
108 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Dollar styrkes af fortsatte forhandlinger mellem ...

Pågående handelsforhandlinger mellem USA og Kina er tirsdag med til at understøtte den amerikanske dollar forud for denne uges inflationstal fra USA.

Handelsrepræsentanter fra verdens to største økonomier har siden mandag siddet ved forhandlingsbordet i London for at finde en fælles løsning på handelskrigen, skriver Reuters.

Forhandlingerne følger en telefonsamtale mellem USA´s præsident, Donald Trump, og den kinesiske præsident, Xi Jinping, på et tidspunkt hvor effekten af tolden begynder at bide på begge landes økonomier.

- Forlængelsen af forhandlingerne og nogle positive lydbidder fra amerikanske repræsentanter kan understøtte kortsigtet - markederne vil næppe købe ind på denne optimisme uden reel fremgang, siger Charu Chanana, der er chefinvesteringsstrateg i Saxo, til Reuters.

USA og Kina indgik i maj en aftale om at nedbringe den indbyrdes told. Siden har præsident Trump anklaget Kina for at bryde aftalen, hvilket har ført til de nye forhandlinger i London.

- Modsat forhandlingerne i Geneve, hvor toldlettelser var et let mål, skal forhandlingerne i London behandle mere følsomme ting som chipeksportkontrol, sjældne jordarter og studievisum, forklarer Saxos chefinvesteringsstrateg.

Onsdag venter nye indtryk for handlerne, når der fra USA offentliggøres nyt om inflationsudviklingen i maj. Her venter økonomerne ifølge Bloomberg News en opblussen i den overordnede inflation til 2,5 pct. fra 2,3 pct. i april. Imens ses kerneinflationen, der fraregner prisudviklingen for fødevarer og energi, lande på 2,9 pct. mod 2,8 pct. måneden før.

Euro koster tirsdag morgen 1,1402 dollar mod 1,1436 dollar natten til tirsdag, men mod 1,1408 dollar mandag eftermiddag. Sideløbende står en dollar i 144,90 yen mod 144,62 yen mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her