13. jun. 2025 kl. 06:32
81 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Dollar styrket efter Israels angreb på Iran

Den amerikanske dollar styrkes fredag, efter at Israel har meddelt, at det har iværksat et angreb på Iran, hvilket udløste en tilbagevenden til valutaen og en stigning i andre sikker havn-aktiver, herunder den japanske yen, schweizerfranc og guld.

Israel har natten til fredag meddelt, at det har angrebet iranske atommål for at blokere Teheran fra at udvikle atomvåben, og iranske medier og vidner rapporterer om eksplosioner, herunder ved landets vigtigste uranberigelsesanlæg, skriver Reuters.

Amerikanske og iranske embedsmænd skulle søndag afholde en sjette runde af samtaler i Oman om Teherans eskalerende uranberigelsesprogram. Israels ambassadør i FN sagde, at regeringens beslutsomhed om at angribe iranske mål var en uafhængig beslutning.

- Den geopolitiske eskalering tilføjer endnu et lag af usikkerhed til den allerede skrøbelige stemning, siger Charu Chanana, investeringsstrateg hos Saxo, ifølge Reuters.

- Hvis spændingerne stiger, især med enhver trussel mod olieforsyningsruter, kan risikoreduktionerne fortsætte og holde det opadgående pres på råolie og sikker havn-aktiver.

Dollarindekset, der vægter amerikanske dollar mod euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger fra morgenstunden i 98,17 mod 97,94 torsdag eftermiddag ved 17-tiden.

Den japanske yen styrkes til 143,59 per dollar fra 143,74 per dollar torsdag ved 17-tiden, og schweizerfranc, der også ses som en traditionel sikker havn-valuta, styrkes med 0,4 pct. mod dollar.

Euro koster fredag morgen 1,1530 dollar mod 1,1582 dollar torsdag eftermiddag. Dermed har den fælles europæiske valuta vendt fire dages stigninger til fald.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her