20. nov. 2025 kl. 06:32
26 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Dollar styrket og yen tilbage til årsstart

Dollar ligger styrket torsdag morgen, da investorerne har dæmpet deres forventninger til endnu en amerikansk rentenedsættelse i december.

Den japanske yen svækkes desuden på forventninger om, at Japan ikke umiddelbart vil gribe ind for at dæmme op for dens svaghed.

Det skriver Reuters.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger ved 6-tiden torsdag i 100,25 mod 99,99 onsdag eftermiddag.

Euro ligger samtidig i 1,1516 dollar mod 1,1547 dollar onsdag eftermiddag, og pund koster 1,3055 dollar mod 1,3080 dollar onsdag.

Referatet fra det seneste rentemøde i den amerikanske centralbank, som blev offentliggjort onsdag aften, har reduceret sandsynligheden for en rentenedsættelse på decembermødet.

Forventningerne til en december-reduktion er nu på under 25 pct., skriver Reuters, efter markedet for en måned siden nærmest så det som sikkert, at der i december ville komme en reduktion.

Yen er torsdag morgen blevet svækket til 157,52 per dollar fra 156,50 yen onsdag eftermiddag ved 17-tiden. Dermed er yen slået tilbage til det niveau, valutaen lå på i starten af året.

Den japanske valuta er nu blevet svækket med 6 pct., siden premierminister Sanae Takaichi blev valgt som leder af sit parti.

Det på trods af stigende japanske obligationsrenter, da markederne er usikre på omfanget af den låntagning, der er nødvendig for at finansiere hendes stimuleringsplaner.

- Man må enten tro, at der er en "Sælg Japan"-fortælling i gang, eller man må mene, at disse forhold ikke længere er stabile, siger Vishnu Varathan, analysechef hos Mizuho i Asien, ifølge Reuters med henvisning til, hvordan yen er faldet, selv om renteforskellen mellem USA og Japan er blevet mindre.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her