23. nov. 2023 kl. 06:29
110 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Dollar svækkes igen på dag med lav aktivitet

På en dag med helligdage i både Japan og USA torsdag, handles dollar en smule nedad efter at amerikanske nøgletal har sået tvivl om markedets forventninger til rentetoppen.

Med helligdag i Japan er volumen lavere end normalt og der er heller ikke input fra obligationsmarkedet i landet, der også holder lukket.



Dollarindekset, der vægter den amerikanske valuta over for en stribe andre toneangivende valutaer, er torsdag faldet til 103,75 fra 104,14 onsdag eftermiddag.

Indekset lå i 103,59 lige før en stribe amerikanske nøgletal heriblandt tal for nytilmeldte ledige, der viste et større end ventet fald sidste uge.

Samtidig faldt ordrerne på varige amerikanske goder mere end ventet i oktober, hvilket signalerer en økonomi, der afkøles betydeligt efter en stærk vækst i tredje kvartal.



I en anden bekymrende indikator for den amerikanske centralbank viste en undersøgelse fra University of Michigan, at forbrugerne i denne måned forventer højere inflation både på kort og lang sigt, især inflationen over de næste fem år.

- Dollar er delvist vendt tilbage efter den seneste svaghed (...) markederne bliver af University of Michigan-undersøgelsen mindet om, at inflationsforventningerne for de næste 1 og 5 år forbliver, og at renterne kan forblive højere i længere tid, siger Jeff Ng, makrostrategichef hos Sumitomo Mitsui Banking Corporation, ifølge Reuters.

Euro koster torsdag morgen 109,02 dollar mod 108,66 dollar onsdag eftermiddag, mens dollar koster 149,20 yen mod 149,68 yen onsdag ved 17-tiden.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her