Dollar ligger tirsdag eftermiddag en anelse svækket, efter at de imødesete inflationstal for maj i store træk bekræftede investorernes optimistiske anelser. Det er samtidig det sidste vigtige nøgletal, inden den amerikanske centralbank onsdag annoncerer sin rentebeslutning.
Inflationen var i maj på 4,0 pct. på årsbasis, hvilket var en spids lavere end ventet af analytikerne, der ifølge konsensusestimater indsamlet af Bloomberg havde sat næsen op efter 4,1 pct.
En inflation på 4 pct. var på forhånd af flere analytikere blevet udpeget som en psykologisk vigtig grænse for, at investorerne ville fastholde deres relativt store forventning til, at centralbanken sætter renteløftene på pause. Det vil i så fald være første pause efter de sidste ti møder i træk med renteløft.
- Dollaren er svækket lidt, og renterne i både USA og Europa er faldet. Dagens tal ser umiddelbart ud til at have taget spændingen ud af rentemødet i den amerikanske centralbank i morgen, hvor de finansielle markeder stort set har priset sandsynligheden for en yderligere rentestigning ud, vurderer Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker hos Danske Bank.
Dollarindekset, der vægter den amerikanske valuta mod seks store valutaer, falder efter offentliggørelsen af inflationstallene til 103,06 mod 103,37 lige inden. Mandag eftermiddag lå indekset på 103,69.
Også overfor euro bliver dollar svækket en kende. Der går tirsdag eftermiddag 1,0814 dollar på en euro mod 1,0793 dollar kort inden tallene og 1,0751.
.\\˙ MarketWire
Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her