28. nov. 2023 kl. 06:32
147 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Dollar tæt på største månedlige svækkelse i år

Dollar er i løbet af natten til tirsdag blevet svækket yderligere og er dermed faldet for fjerde dag træk. Fortsætter udviklingen vil november blive den svageste måned for den amerikanske valuta i år.

Det er handlernes voksende tro på, at den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er færdige med at hæve renten, der presser dollar tilbage.

Målt på dollarindekset, der vægter den amerikanske valuta over for en stribe andre toneangivende valutaer, ligger tirsdag morgen i 103,17 mod 103,41 mandag kl. 17. Ved indgangen til november lå indekset i 106,92.

Ifølge Liz Ann Sonders, der er investeringschef hos Charles Schwab, er det sandsynligt, at Federal Reserves renteløft i juli var det sidste i denne omgang.

- Men som jeg altid siger, skal man være forsigtig med, hvad man ønsker sig. Hvis markedet har ret i at forvente, at renten kan blive sænket måske allerede i starten af første kvartal, så vil det til en vis grad kræve en svagere økonomi og arbejdsmarked, end det vi ser lige nu, siger hun til Bloomberg.

I krydset mellem euro og dollar koster den fælleseuropæiske valuta tirsdag morgen 1,0953 dollar mod 1,0933 dollar mandag eftermiddag.

Dollar handles samtidig til 148,26 yen mod 148,94 yen tirsdag.







.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her