10. nov. 2023 kl. 06:32
41 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Dollar trækkes i forgrunden efter Powell-kommentar

Den amerikanske dollar skubbes fredag morgen i forgrunden i det tunge valutakryds med den fælleseuropæiske euro.

Det sker efter kommentarer fra chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell, torsdag aften dansk tid.

- Hvis det bliver passende at stramme politikken yderligere, vil vi ikke tøve med at gøre det, lød det fra Federal Reserves topchef.



- Vi vil dog fortsætte med at bevæge os forsigtigt, så vi både kan håndtere risikoen for at blive vildledt af et par gode måneders data og risikoen for overstramning, fortsatte han.

Men alene det, at centralbankchefen fortsat er stramningsparat har styrket dollar over for euro, så der fredag morgen skal 1,0668 dollar til at købe en euro mod omtrent 1,0710 dollar per euro inden Powells tale og 1,0715 dollar per euro, da de danske handlere gik hjem torsdag.

De amerikanske centralbankfolk forsøger at vurdere, om de har brug at hæve renten yderligere, efter at de i sidste uge fastholdt renten på5,25-5,50 pct. - det højeste niveau i 22 år.

Beslutningstagerne i renteudvalget, Federal Open Market Committee (FOMC), mødes næste gang den 12. og 13. december.

Jerome Powell påpegede torsdag også, at det ikke står klart, hvor meget mere inflationsfremgang, der kan gøres i fremtiden gennem forbedringer på udbudssiden.

- Fremadrettet kan det være, at en større del af fremskridtet med at reducere inflationen skal komme fra en stram pengepolitik, der begrænser væksten i den samlede efterspørgsel, siger han.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her