Amerikanske dollar svækkes lige så stille i den tidlige asiatiske handel i mandag morgen, hvor de kommende centralbankbeslutninger i Japan og Europa får investorerne til at sætte sidste uges igangværende data-støttede dollarbegejstring på pause.
Dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta over for euro, japanske yen, pund sterling, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger mandag morgen ved 6.15-tiden i 103,16 mod 103,37 ved 17-tiden fredag eftermiddag og mod 102,52 for en uge siden.
Dollar har været ramt af en noget vægelsindet styrkelse siden årsskiftet, grundet investorernes forsøg på at evaluere effekten af de mange til tider modsatrettede indikationer fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, om, hvornår banken begynder at sænke renten, og hvor stor reduktionen i så fald bliver.
Data i slutningen af sidste uge viste, at den økonomiske aktivitet i USA forsat er ganske robust og modstandsdygtig trods en rente på det højeste niveau i mere end et årti. Det har fået markedet til at nedskalere forventningerne om rentenedsættelser begyndende i marts.
Ifølge CME Fedwatch indikerer markedspriserne en sandsynlighed på under 50 pct. for, at den amerikanske centralbank vil begynde at lempe pengepolitikken i marts, mens der for blot to uger siden var en sandsynlighed på knap 80 pct.
Federal Reserve Banks chef i San Francisco, Mary Daly, sagde fredag, at hun mener, at den amerikanske økonomi og pengepolitik befinder sig på et "godt sted", og at det er for tidligt at tro, at rentenedsættelser er nært forestående.
Alligevel er de amerikanske aktier steget konstant siden oktober sidste år og markedet toppede fredag med rekord i S&P 500. Og en stor del af gevinsten skyldes investorernes satsning på rentenedsættelser fra Federal Reserves pengepoliske udvalg, Federal Open Market Committee (FOMC).
Næste store data-punkt er Federal Reserves vigtigste inflationsindikator, kerneprisindekset for personligt forbrug, PCE, der offentliggøres fredag.
Indekset ventes at vise en stigning på 0,2 pct. må månedsbasis og 3,0 pct. på årsbasis.
Inden da er der pengepolitiske møder i såvel Japan som i eurozonen. Den Europæiske Centralbank har øjensynligt accepteret, at næste skridt er en reduktion i renten, men gentagne gange peget på, at reduktionen kommer senere, og vil blive mindre, end hvad markederne på nuværende tidspunkt forventer.
Men analytikere vurderer, at ECB´s inflationsudsigter er forkerte og forventer fem nedskæringer i år.
- ECB´s Styrelsesråd ser ud til at nå konsensus. På trods af det mener vi, at ECB´s strammeragtige troværdighed er fraværende, og ser risikobalancen tippe over mod en blødere holdning, skriver NatWest Markets i et notat ifølge Reuters.
Mens ECB holder pengepolitisk møde torsdag, starter den japanske centralbank, Bank of Japan, sit monetære møde i Tokyo allerede i dag, mandag med afslutning tirsdag.
Japanske yen er styrket bemærkelsesværdigt i en ellers rolig handel, da valutaen lægger afstand til fredagens svageste niveau i en måned på 148,80.
Valutaen har været ramt markant i forholdet til amerikanske dollar i år, idet en svækkelse på omkring 5 pct. har afløst decembers styrkelse til en fem måneders top nær 140.
Det er udsving i de amerikanske renter og forventninger til en afslutning på Bank of Japans ultralette pengepolitik, der har givet anledning til de store udsving.
Dollar koster mandag morgen 147,90 yen mod 148,11 yen fredag eftermiddag.
Euro ligger samtidig i 1,0905 dollar mod 1,0883 dollar fredag eftermiddag, og pund koster 1,2715 dollar mod 1,2680 dollar fredag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her