23. jun. 2023 kl. 15:05
183 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Euro tynges af svage PMI-tal

Frygten for recession har ikke forladt markedet endnu, og fredagens PMI-tal fra blandt andet Tyskland, Frankrig og eurozonen er brænde på bålet og er med til at svække euro.

- I Tyskland halter økonomien afsted, mens den i Frankrig er gledet i bakgear. Det sender renterne og euroen ned, lyder det fra Søren Kristensen, der er cheføkonom i Sydbank. Han påpeger, at faldene var ventet, men størrelsen på faldene overraskede.

Det er med til at svække euro over for dollar, der fredag eftermiddag handles i 1,0886 dollar mod 1,0967 dollar ved 17-tiden torsdag.

Den fælleseuropæiske valuta er dermed ved at indhente noget af det tabte fra formiddagen, hvor euroen blev svækket til 1,0872 dollar per euro fra 1,0926 dollar op til offentliggørelsen af tallene.

Det overordnet PMI-barometer for eurozonen, der måler indkøbschefernes syn på aktiviteten, faldt i juni til 50,3 fra 52,8 i maj. Det er en del lavere end de 50,2, markedet ifølge Bloomberg News havde ventet.

Underindekset for industrisektoren faldt til 43,6 fra 44,8 i maj, mens økonomerne havde ventet et uændret niveau på 44,8. PMI´en for servicesektoren faldt til 52,4 fra 55,1 måneden før. Der var ifølge Bloomberg News ventet et fald til 54,5.

Eurozonens tal afspejler i høj grad udviklingen i Tyskland og Frankrig, hvor særligt stemningen for den tyske servicesektor overraskende med et fald til 54,1 fra indeks 57,2 måneden før og ventede 56,4.

.\\˙ MarketWire



Amalie Dinesen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her