12. jun. 2023 kl. 14:19
83 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Forint svækket efter økonomiminister opfordrer ti...

Den ungarske valuta forint er kommet under pres mandag, hvor landets økonomiminister - i et usædvanligt træk - har opfordret centralbanken til at løfte sit inflationsmål på 3 pct.

Ifølge økonomiministeren i Viktor Orbans regering, Marton Nagy, er det utænkeligt, at forbrugerprisernes vækst vil bevæge sig ned i nærheden af målet om 3 pct. i den nærmeste fremtid, og derfor kan det være bedre at revidere målet.

Det skriver Bloomberg News.

Det har mandag haft betydning for den ungarske valuta, der først blev svækket til 369,52 i forint per euro i hen over formiddagen mod 368,01 forint per euro fredag klokken 17. Svækkelsen er dog aftagende i middagstimerne.

Trækket er usædvanligt, fordi det underminerer centralbankens autoritet, mens den forsøger at overbevise investorer om, at den kan tøjle EU´s højeste inflation.

- Et højere inflationsmål kan være med til at sænke realrenterne, hvilket kan gøre det lettere at låne penge, tilskynde til investeringer og økonomisk vækst, lyder det fra Marton Nagy i et indlæg i det lokale medie Magyar Nemset ifølge Bloomberg.



Stigningen i de ungarske forbrugerpriser aftog for fjerde måned i streg i maj, men inflationen var fortsat over 20 pct. på årsbasis i maj, som er klart det højeste niveau i EU. Både landets regering og centralbanken regner dog med en encifret inflation i december.

- At en minister diskuterer inflationsmål i et land, hvor inflationen fortsat er voldsomt høj er ikke passende, siger Mariann Trippon, der økonom hos Intesa Sanpaolo´s CIB Bank i Budapest, ifølge Bloomberg.

I krydset mellem dollar og euro er situationen stort set uændret men med let svækket dollar. Der skal mandag middag 1,0770 dollar til at købe en euro mod 1,0754 dollar mandag eftermiddag. svækket.



.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her