27. dec. 2023 kl. 11:43
157 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Forrygende år for bitcoin - mere end fordoblet ov...

Det har været et forrygende år for for kryptovalutaen bitcoin. Og udsigten til snarlige lavere renter har da også skubbet til den virtuelle valuta.

Onsdag ligger en bitcoin i niveauet 42.650 dollar mod 37.750 dollar ved indgangen til julemåneden.

At Federal Reserve snart ventes at begynde at sætte renten ned, giver blandt andet næring til den spekulative interesse for digitale aktiver.

Oveni kommer fremgangen på baggrund af forventninger om, at de amerikanske børsmyndigheder vil godkende den første børsnoterede investeringsfond, en ETF, med fokus på spothandel med kryptovalutaer. Det ventes at skabe en bredere efterspørgsel på digitale valutaer fra investorernes side.

Den amerikanske Securities and Exchange Comission (SEC), der er et uafhængigt administrativt organ, som overvåger værdipapirudstedelse og børshandel, skal beslutte, om det fælles forslag om en børsnoteret investeringsfond fra Ark Investment og 21 andre deltagere skal godkendes eller afvises senest den 10. januar. De fleste venter, at SEC vil give grønt lys til flere ansøgninger på samme tid i dagene op til den deadline, skriver Reuters.

- Det, vi ser, er en kombination af, at krypto er kommet ind i en mere positiv investeringscyklus, et mere favorabelt makroøkonomisk miljø for risikoaktiver, og tiltagende positive nyheder om kommende investeringsfonde for bitcoin og etherum, har Greg Moritz, direktør i krypto-hedgefonden Alttab Capital, tidligere sagt til Bloomberg News.

Onsdag styrkes bitcoin 0,8 pct. til 42.657,72 dollar svarende til 288.000 kr. Den sidste handelsdag i 2022 kostede en bitcoin omkring 16.539,50 dollar.

Trods medvind i 2023 ligger bitcoin stadig et godt stykke under sin rekord under coronapandemien på næsten 69.000 dollar sat for godt to år siden.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her