Investorerne får sig et pusterum på valutamarkedet i Asien, hvor de japanske investorer holder forlænget weekend, mens de øvrige markedsdeltagere tager lidt gevinst hjem efter sidste uges massive dollarsvækkelse.
Dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta over for euro, den japanske yen, det britiske pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger mandag morgen i 99,97 mod 99,81 ved 17-tiden fredag eftermiddag og 102,47 for en uge siden.
Med det japanske markeds fravær er der ingen handel med amerikanske T-bonds mandag morgen, hvilket holder en del investorer tilbage over på det ganske store rekyl i såvel den tiårige som den toårige statsobligationsrente fredag, efter at de asiatiske markedsdeltagere var gået på weekend.
Stigningen skyldtes en overraskende høj forbrugertillid i USA til det højeste niveau i næsten to år, der kom efter store rentedyk både onsdag og torsdag på baggrund af vigende rapporter om inflation.
Markedsdeltagerne kan nu se frem mod ugens amerikanske detailsalg og inflationsdata fra Storbritannien samt ikke mindst en række pengepolitiske møder i diverse centralbanker i næste uge inklusive amerikanske Federal Reserve og Den Europæiske Centralbank, ECB.
Begge ventes at hæve renten, men for Federal Reserves vedkommende estimerer markedet, at det er sidste trin på rentestigen, inden der bliver tale om nedsættelser næste år, mens der for Den Europæiske Centralbanks vedkommende sandsynligvis er mindst endnu en forhøjelse i støbeskeen.
- Valutamarkedet står foran med mulig normalisering af Federal Reserves pengepolitik i 2024. Spørgsmålet er så, om dollarudsalget er gået for vidt, og om vi risikerer et rekyl i starten af denne uge, siger chefanalytiker Chris Weston fra Pepperstone i Melbourne til Reuters.
Usikkerheden om pengepolitikken kan få stor indflydelse på valutakurserne i resten af året.
- Dollar kan forblive på bagkant, efterhånden som markedet repositionerer sig til en mindre stram Federal Reserve. Når det er sagt, er udsigterne for de sidste par måneder af året mindre klare, siger chefstrateg Jane Foley fra Rabobank ifølge Reuters.
Jane Foley peger på, at andre store centralbanker, inklusive ECB, i efterårets løb sandsynligvis også har nået toppen på de pengepolitiske renter.
- Rentedynamikken kan derfor svinge tilbage til fordel for dollar, vurderer hun.
En af de ukendte parametre er den japanske centralbank, Bank of Japan, der hidtil hårdnakket har fastholdt den ultralempelige pengepolitik og retorisk har antydet, at der ikke blive tale om at foretage ændringer på det pengepolitiske møde i næste uge.
Men den skarpe styrkelse af yen er aftaget efter en 5 pct. styrkelse af den japanske valuta.
Euro koster mandag morgen 1,1225 dollar mod 1,1242 dollar fredag eftermiddag, og pund koster 1,3086 dollar mod 1,3117 dollar fredag eftermiddag.
Dollar ligger samtidig 138,64 yen mod 138,51 yen fredag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her