22. aug. 2023 kl. 06:32
161 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Investorer på sidelinjen mens asiatiske centralba...

Der er en tilbageholdende stemning blandt investorerne på valutamarkedet tirsdag morgen, hvor en udpræget mangel på nye indikationer sætter mange markedsdeltagere ud på sidelinjen, hvorfra ugens hovedbegivenhed - den amerikanske centralbankchef Jerome Powells tale på Federal Reserves årlige symposium i Jackson Hole, Wyoming, fredag - afventes.

Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kr., ligger tirsdag morgen i 103,22 ved 4-tiden mod 103,39 mandag eftermiddag ved 17-tiden og 103,51, da indekset toppede mandag eftermiddag.

Investorerne skæver i mangel af bedre samtidig til udviklingen i Kina, hvor den økonomiske afmatning står mere og mere tydeligt, mens håbet om nyt tiltag langsomt fordamper, da der til dato ikke er set andet end yderst begrænsede lempelser til støtte for økonomien.

Samtidig er stigende amerikanske renter er med til at holde hånden under dollar, mens investorerne ser frem til eventuelle indikationer om Federal Reserves strategiske overvejelser i Jerome Powells tale.

- Stigende langsigtede amerikanske renter og den undervældende reaktion fra Kinas politiske beslutningstagere på den igangværende stress på det kinesiske ejendoms- og finansmarked fortsætter med at give en styrkelses-impulser til amerikanske dollar, vurderer valutastrateg Richard Franulovich fra Westpac i Sydney i et notat ifølge Reuters.

Der stigende pres på kinesiske yuan har fået centralbanken, People´s Bank of China, til at forlange statsejede kinesiske banker til at opsuge offshore-yuan-likviditet, for at hæve omkostningerne ved at spekulere mod valutaen. Det presser etmånedsrenten for offshore yuan i Hongkong op til det højeste niveau i fem år.

Kina skuffede i weekenden ved at sænke den etårige benchmark-udlånsrente med beskedne 10 basispoint og lod samtidig den femårige rente være uændret, mens økonomernes havde ventet reduktioner på 15 basispoint i begge løbetider til støtte for den skrantende økonomien.

Også den japanske centralbank rumsterer i baggrunden på grund af pres på valutasiden. Japanske yen flirter fortsat med det tidligere interventionsniveau, men får lidt hjælp af de - i japansk sammenhæng - høje renter på de japanske statsobligationer, hvor den toårige statsobligation tirsdag forrentes med 0,66 pct., hvilket er den højeste tiårige rente i knap ti år.

Den stærke dollar er problematisk for begge centralbanker, da det lægger et uønsket nedadgående pres på såvel yuan som yen.

Når det kommer til fredagens symposium i Wyoming er Jerome Powell ikke ene om at tiltrække sig opmærksomhed, da også Den Europæiske Centralbanks præsident, Christine Lagarde, giver sit besyv med.

- Hvis vi kigger på Jackson Hole, kan Lagardes tale faktisk give anledning til større markedsbevægelse end Powells, vurderer chefstrateg Karl Schamotta fra Corpay i Toronto ifølge Reuters.

Dollar koster tirsdag morgen 146,05 yen mod 145,30 yen mandag eftermiddag.

Euro ligger samtidig i 1,0910 dollar mod 1,0885 dollar mandag eftermiddag, og pund koster tirsdag morgen 1,2770 dollar mod 1,2730 dollar mandag.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her