Investorernes har blikket stift rettet mod obligationsmarkederne onsdag morgen.
Den seneste tids uro på rentemarkedet skyldes det genopståede fokus på de store økonomiers finanspolitiske sundhedstilstand efter flere ugers usikkerhed omkring det amerikanske obligationsmarkeds status som sikker havn.
Tirsdag kom der dog lidt mere ro på særligt de lange renter, der faldt en smule fra det meget høje niveau og stabiliserede den vaklende dollar.
Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger ved 6-tiden onsdag i 99,67 mod 99,49 tirsdag eftermiddag.
Den seneste tids uro på rentemarkedet er opstået, efter at kreditvurderingsbureauet Moody´s nedgraderede sin hidtidige "Aaa"-vurdering af amerikansk gæld på grund af en stigende gældsbyrde. Det gav sig udslag i meget lav efterspørgsel efter en obligationsauktion over lange amerikanske obligationer i sidste uge, der løftede renten på 30-årige statsobligationer til over 5 pct.
Men den lange rente er igen under 5 pct. onsdag, blandt andet efter rapporter om, at Japan vil overveje at reducere udstedelsen af lange obligationer efter en kraftig stigning i renterne i de seneste uger.
Det har sendt institutionelle investorer mod amerikanske papirer i stedet, mens der onsdag ses frem mod en auktion over lange japanske 40-årige statsobligationer, der vil være en lakmusprøve på investorernes appetit på lange statsgældspapirer.
Men auktionen i Japan vil sandsynligvis ikke tiltrække stærk efterspørgsel trods den seneste stigning i de lange renter.
- Selv hvis resultatet er solidt, virker et vedvarende fald i renterne usandsynligt i betragtning af den politiske usikkerhed hos Bank of Japan og de finanspolitiske bekymringer forud for valget i juli, siger chefstrateg Charu Chanana fra Saxo Bank i Singapore til Reuters.
Japan holder valg til overhuset (House of Councillors) i juli, hvor halvdelen af pladserne i overhuset skal besættes.
- For yen er risiciene fortsat tovejs - politisk usikkerhed holder det opadgående pres som sikker havn intakt, mens en blødere amerikansk toldretorik kan begrænse styrkelsen, siger Charu Chanana.
Japanske yen er styrket næsten 9 pct. i år på baggrund af en generel svækket dollar samt den japanske valutas status som tilflugtssted for investorer, der flygter fra amerikanske aktiver i kølvandet af den uberegnelige handelspolitik under USA´s præsident, Donald Trump.
Euro koster onsdag morgen ved 6-tiden 1,1320 dollar mod 1,1341 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,3496 dollar mod 1,3521 dollar tirsdag ved 17-tiden.
Dollar ligger samtidig i 144,27 yen mod 144,39 yen tirsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her