27. dec. 2023 kl. 06:32
137 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Lav likviditet og stærkt reduceret volumen inden ...

Valutamarkedet gør ikke meget væsen af sig onsdag morgen: Markedsdeltagerne holder sig traditionelt væk i perioden mellem jul og nytår, da ingen ønsker at hverken påtage sig risici eller at ligge med åbne positioner, inden bøgerne definitivt lukkes for årsafslutningen.

Samtidig er store dele af investorer og handlere på juleferie, og det betyder en endog meget lav likviditet med uforudsigelige marginale forskydninger i valutakurserne i de sidste dage nytår.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag morgen ved 5-tiden i 101,55 mod 101,61 anden juledags eftermiddag ved 17-tiden og 101,69 fredag inden juleferien.

- Uden økonomiske data i kalenderen i ugen med globale helligdage, forventer vi ikke store udsving i kurserne inden afslutningen af det her kalenderår. Likviditeten globalt vil forblive ret tynd, da mange kontorer er lukkede, hvilket kan give nogle hakkende markeder. Men denne uge forventes stort set at forblive ret begivenhedsløs, skriver analytikere fra Monex USA ifølge Reuters.

Overordnet har vurderingen af tilstanden af kampen mod inflation hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve, styret markedsudviklingen gennem store dele af det forgangne år, og de seneste uger har ikke ændret det billede, selv om det nu er lavere renter i takt med en vigende inflation, der i modsætning til forventningerne tidlige i store dele af året prægede udviklingen.

Dollarindekset er nu på vej mod et fald på små 2 pct. i 2023 efter to år i træk med markant styrkelse på baggrund af gentagne stramningen af Federal Reserves pengepolitik for at bekæmpe den høje inflation.

Og kampen ser endelig ud til at ville lykkes, uden at den amerikanske økonomi bliver skudt i sænk og muligheden for en blød landing synes mere og mer sandsynlig.

Det har fået markedet til at foruddiskontere rentenedsættelser fra Federal Reserve næste år, og da samme vurdering ikke helt har slået igennem på den europæiske scene, er rentedifference mellem både euro og sterling kontral dollar reduceret med en svækket dollar som biprodukt.

Markedet prissætter nu ifølge CME Fedwatch en sandsynlighed på 79 pct. for en amerikansk serie af rentenedsættelser startende i marts 2024. Og året ventes at byde på reduktioner på hele 153 basispoint.

På indeksniveau har dollar fluktueret knap 8 pct. mellem en bund på 99,47 i juli og 107,36 i september og set i forhold til ved årets indgang er den amerikanske valuta svækket 2,4 pct.

En af årets helt store valutasvingere er japanske yen, der har svinget godt 19 pct. på baggrund af forventninger om en afslutning på den japanske centralbanks rigide nulrentepolitik i et globalt scenarie, hvor stramninger har været dagsordenen i store dele af året.

Senest har et resumé af centralbankens møde lige inden jul vist, at Bank of Japan fortsat ser et behov for at opretholde den ultra-lette pengepolitik indtil videre, selv om enkelte ødedeltagere opfordrede til en dybere debat om et fremtidigt exit fra de massive stimuli.

Dollar koster onsdag morgen 142,50 yen mod 142,61 yen tirsdag eftermiddag 142,49 yen fredag før jul.

Euro ligger samtidig i 1,1030 dollar mod 1,1025 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,2725 dollar mod 1,2705 dollar tirsdag.

Fredag inden jul lå euro i 1,1015 dollar og sterling kostede 1,2725 dollar.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her