Finansmarkederne er fortsat præget af den amerikanske præsident Donald Trumps aggressive og vidtrækkende toldsatser, som har skudt en global handelskrig i gang.
Effekten har i første omgang været stærkt faldende renter, da ikke bare den amerikanske, men hele den globale vækst står til at få et hak i tuden, mens investorer søger ly i obligationsmarkedet og andre sikre placeringer, i takt med at risikoaversionen breder sig som ringe i vandet.
Og faldende renter giver en svækkelse af dollar, hvilket fremgår af dollarindekset, der vægter amerikanske dollar mod euro, den japanske yen, det britiske pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone.
Indekset ligger fredag morgen i 101,82 mod 101,40 torsdag eftermiddag ved 17-tiden og 104,05, inden Donald Trump annoncerede toldsatserne onsdag aften.
Markedet har stabiliseret sig en anelse, og investorerne forsøger at skubbe handelskrig og toldsatser midlertidigt i baggrunden for i stedet at fokusere på den månedlige amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der offentliggøres senere på dagen.
Rapporten vil give et fingerpeg om økonomiens tilstand og udsigterne for pengepolitiske lempelser, inden Donald Trumps seneste salve mod økonomien blev fyret af.
For der er allerede negative tiltag fra amerikansk produktionsindustri. Bilproducenten Stellantis, der blandt andet producerer Chrysler og Jeep, har sat gang i en fyringsrunde på de amerikanske bilfabrikker på grund af Donald Trumps importtold på komponenter til bilproduktionen.
- "Usikkerhed" er ordet for 2025, og selv om vi nu har fået toldsatserne og tidslinjen, og Trump og Bessent (USA´s finansminister, Scott Bessent, red.) har vist en vis vilje til at forhandle, er spørgsmålene, der stilles i markedet, kun steget. Tabet af tillid til dollar står klart, skriver chefanalytiker Chris Weston fra Pepperstone i Melbourne i et notat ifølge Reuters.
Også Deutsche Bank har advaret om risikoen for en tillidskrise for den amerikanske dollar og vurderer, at store ændringer i kapitalstrømmene kan komme til at overskygge valutafundamentaler og derfor udløse ukontrollerede kursbevægelser.
Trumps massive told på landets største handelspartnere med 20 pct. på EU, 24 pct. på Japan og 54 pct. på Kina er de højeste satser i mere end et århundrede. Men selv om sporerne burde skræmme, mener Donald Trump, at "det går rigtig godt".
Både Kina og EU har annonceret, at der vil komme modforanstaltninger, hvilket øger risikoen for en bredere handelskrig. Og ses der historisk på de adskillige gange, USA har lagt sig ud med resten af verden gennem massive toldsatser, er det hver gang endt i krise, inflation og recession.
Den nuværende situation får den amerikanske centralbankchef Jerome Powell mulighed for at kommentere, når han holder tale om de økonomiske udsigter ud på eftermiddagen.
Og mens de traditionelle valutaer har svinget kraftigt de seneste dage, har kryptomarkedet vist bemærkelsesværdige snævre udsving. Bitcoin ligger fredag morgen i underkanten af 83.000 dollar, hvilket også var tilfældet 24 timer tidligere.
Dollar koster fredag morgen 146,08 yen mod 145,42 torsdag eftermiddag klokken 17.
Euro koster samtidig 1,1062 dollar mod 1,1119 dollar torsdag eftermiddag, og britiske pund ligger i 1,3084 dollar mod 1,3168 dollar torsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her