25. aug. 2023 kl. 15:22
566 visninger

Valuta: Norsk krone styrkes klart - dollar i fremdrift fo...

Den norske krone er i topform på fredagens valutamarked, hvor blandt andet Danske Bank sætter spot på den nordiske valuta med udgangspunkt i energimarkedet.

- Udbudssiden af energimarkedet er stram. Det er en vigtig grundsten i vores langsigtede positive syn på den norske krone, skriver Danske Bank blandt andet i en analyse.

Banken vurderer dog, at det kan tage lidt længere end tidligere antaget for den positive kurve for den norske krone at spille sig ud, fordi nedgangen i den globale økonomi går langsommere end tidligere antaget.

Fredag styrkes den norske krone til 0,6467 danske kr. per norsk mod et niveau på 0,6435 danske kr. per norsk ved dansk lukketid torsdag.

I det tunge kryds mellem euro og dollar har den amerikanske valuta fortsat overhånden frem mod eftermiddagens tale fra Jerome Powell, der er chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der fredag åbner ballet til centralbanksymposiet i Jackson Hole.

En euro koster fredag eftermiddag 1,0808 dollar mod en pris på 1,0839 dollar per euro, da de danske handlere gik hjem torsdag.

Dermed er euro også blevet skubbet i baggrunden i forhold til dollar seks uger i træk. Det beror på forventninger om en fortsat høgeagtig tilgang til pengepolitikken fra den amerikanske centralbank, mens forventningerne til den Den Europæiske Centralbank (ECB) er blevet mindre høgeagtige.

Dollarindekset, der måler den amerikanske valuta over for en række af de største modparter, stiger fredag til 104,00 fra 103,73 torsdag eftermiddag og et niveau på 99,91 fredag den 14. juli - for seks uger siden.

I hele den periode er dollarindekset uge for uge gået frem.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her