12. maj 2025 kl. 06:32
139 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Positive forhandlingen mellem USA og Kina styrker...

Investorerne vender delvist tilbage til dollar i den tidlige asiatiske handel mandag, efter at weekendens forhandlinger mellem USA og Kina har reduceret bekymringerne om en handelskrig mellem verdens to største økonomier.

Samtidig synes stridighederne i de globale brændpunkter at afkøles en smule både med våbenhvile i konflikten mellem Indien og Pakistan, og Ukraines præsident Volodymyr Zelenskiy udstrakte hånd til at mødes med den russiske præsident Vladimir Putin i Tyrkiet til direkte samtaler om krigen i Ukraine senere på ugen.

Dollarindekset, der vægter den amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger mandag morgen i 100,56 mod 100,26 fredag eftermiddag ved 17-tiden og 99,95 for en uge siden.

Amerikanske dollar har været i modvind, siden præsident Donald Trumps omfattende toldsatser blev annonceret i sidste måned mens hans angreb på centralbankchef Jerome Powell rystede tilliden til amerikanske aktiver inklusiv dollar som sikker havn.

Men siden har Trump været på retræte og på handelsfronten synes der at være fremskridt og tilnærmelsen mellem USA og Kina.

Samtaler mellem de to supermagter i Genève i weekenden er af USA finansminister Scott Bessent blevet betegnet som "produktive", samt at han vil give flere detaljer i en uddybende briefing mandag.

- Jeg har en fornemmelse af, at det er forhastet at tale om amerikanske dollars forsvinden som reservevaluta, og at vi vil se et mere normalt handelsmønster genoptaget, når vi har fået klarhed over den globale handelsudvikling, siger Michael McCarthy fra online handelsplatformen Moomoo Australia ifølge Reutes.

På den økonomiske front kommer det amerikanske forbrugerprisindeks for sidste måned tirsdag. Det kan give et nyt indblik i inflationstendensen, mens detailsalget i april torsdag giver et opdateret syn på forbrugernes reaktioner.

Begge dele vil indikere effekterne af handelskonflikten på økonomien, og dermed påvirke forventningerne til renteudviklingen hos den amerikanske centralbank, Federal Reserve.

- De amerikanske inflationsdata vil naturligvis være meget vigtige, men jeg tror, det er handelsforhandlingerne, der meget sandsynligt vil dominere markedsaktiviteten, siger Michael McCarthy.

Dollar koster mandag morgen 145,83 yen mod 145,00 yen fredag eftermiddag klokken 17.

Euro koster samtidig 1,1237 dollar mod 1,1267 dollar fredag eftermiddag, og britiske pund ligger i 1,3286 dollar mod 1,3304 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her