20. sep. 2023 kl. 15:10
321 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Pund svækket efter lavere end ventet inflation

Den amerikanske dollar ligger onsdag uændret forud for den med spænding ventede rentemelding fra den amerikanske centralbank, mens det britiske pund svækkes efter en lavere end ventet inflation i august.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger onsdag eftermiddag i 105,05 mod 105,03 tirsdag eftermiddag ved 17-tiden.

Det britiske pund svækkes samtidig til 1,2370 dollar fra 1,2400 dollar tirsdag eftermiddag, efter tidligere på onsdagen at have nået det laveste niveau i fire måneder, efter at forbrugerprisopgørelsen for august viste en aftagende inflation til 6,7 pct. fra 6,8 pct. i juli. Her ventede økonomerne en stigning til 7,0 pct.

Det kommer dagen før rentemeldingen fra landets centralbank, Bank of England, der før inflationsopgørelsen var ventet at hæve renten med 25 basispoint.

I kerneforbrugerpriserne aftog væksten endnu mere, og det har ifølge valutachef Dominic Bunning fra HSBC været med til at give lidt trøst, og der kan derfor være udsigt til den sidste renteforhøjelse i denne omgang.

- Det er sandsynligt, at markedet langsomt vil begynde at se, at det næste træk i de britiske priser er nede, ikke op siger Bunning ifølge Reuters.



- Dette kan trække britiske pund ned, især over for amerikanske dollar, hvor sats på rentenedsættelser allerede kan være overbefolket, fortsætter Bunning.

Onsdag aften klokken 20 dansk tid ventes den amerikanske centralbank at fastholde renten på 5,25-5,50 pct., og derfor vil fokus primært være på den fremadrettede renteprognose.

- Powell vil sigte efter neutral, gennemtrådt retorik: anerkende fremskridt i nøgletallene, fortsætte med at understrege dataafhængighed, holde muligheden for endnu en renteforhøjelse i live og kun vagt omtale 2024-rentestien, siger Elsa Lignos, valutachef hos RBC Europe, ifølge Reuters.

Andetsteds på valutamarkedet er euro styrket en spids til 1,0697 dollar fra 1,0360 tirsdag eftermiddag.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her