28. jun. 2023 kl. 13:23
149 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Ro i hovedkrydsene - yen voldsomt svækket den sen...

Der er relativt roligt i hovedkrydsene på valutamarkedet onsdag. Markedet venter på muligt nyt fra blandt andet Federal Reserve-topchef Jerome Powells kommentarer på ECB´s årlige centralbankkonference, European Central Bank Forum, i Sintra, Portugal, som kan give et fingerpeg om renteforløbet.

Dollar koster onsdag eftermiddag 144,08 yen mod 144,03 yen tirsdag eftermiddag. Den seneste måned er yen dog svækket markant fra lige under 140 yen per dollar. Sidst den lå så svækket mod dollar var sidste år i november.

- Yenfaldet skyldes i høj grad divergerende pengepolitik mellem Japan og resten af den udviklede verden, vurderer analytiker Kirstine Kundby-Nielsen i Danske Bank i en kommentar.

- Mens centralbanker verden over har sat de pengepolitiske renter op de seneste år, har den japanske centralbank (Bank of Japan) holdt sig i ro, og har som den eneste centralbank i verden stadigvæk en negativ ledende pengepolitisk rente, oplyser hun.

På trods af at inflationen er på det højeste niveau i 42 år, mener Bank of Japan fortsat, at inflationen er af mere midlertidig karakter.

- Læg dertil, at Japan historisk set har kæmpet med meget lav inflation og derfor er påpasselige med at stramme pengepolitikken for meget og for tidligt, skriver hun.

Hun mener, at Bank of Japan undervurderer det underliggende inflationspres og vil stramme pengepolitikken engang i det kommende halvår.

- Det kan ske allerede på Bank of Japans næste møde den 28. juli, men det er nok mere sandsynligt på septembermødet den 22. september, vurderer hun og på den baggrund har Danske Bank en forventning om en stærkere yen det kommende års tid.

I dansk regning venter banken, at den vil stige til 5,70 kr. om tolv måneder mod et niveau onsdag omkring 4,72 kr.

Euro koster onsdag eftermiddag 1,0949 dollar mod 1,0950 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her