15. maj 2024 kl. 15:08
142 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Skuffende detailsalg og afdæmpet inflation presse...

Dollar er en smule på hælene onsdag eftermiddag oven på afdæmpede nøgletal fra USA, der viste, at inflationen er aftaget, og at detailsalget halter.

Euro er ved 15-tiden skudt højere til 1,0860 dollar fra 1,0830 dollar kort inden statistikkerne og 1,0825 dollar tirsdag ved 17-tiden.

Det er ellers ikke, fordi inflationstallene afveg så meget fra økonomernes forventninger.

De amerikanske forbrugerpriser steg som ventet med 3,4 pct. på årsbasis i april. Også kerneforbrugerpriserne udviklede sig som ventet med en stigningstakt på 3,6 pct. på årsbasis.

Der var dog en enkelt positiv overraskelse i prisrapporten.

Forbrugerpriserne steg nemlig mere afdæmpet på månedsbasis med 0,3 pct. i april fra marts, end økonomernes estimat på 0,4 pct.

Samtidig var det amerikanske detailsalg uændret i april mod en ventet stigning på 0,4 pct.

- De finansielle markeder har reageret ved at handle dollaren lidt svagere, mens de amerikanske renter er faldet en slat. Det har også smittet af på de europæiske renter, konstaterer Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank og fortsætter:

- Inflationstallene var omtrent som ventet, men man skal også se reaktionen i lyset af et svagere detailsalg i april end ventet. Dagens nyheder har tippet vægtskålen i retning af flere rentenedsættelser ifølge markedet, fordi lavere inflation giver bedre plads til lavere renter.

I dansk regning er en dollar svækket til 6,8692 kr. fra 6,8929 kr. tirsdag eftermiddag og 6,8892 kr. kort før nøgletallene blev offentliggjort.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her