Valutamarkedet er præget af stabilitet og handel i snævre intervaller fredag morgen.
Markedsdeltagerne vurderer det seneste amerikanske økonomiske data i form af et overraskende svagt detailsalg og retter nu fokus mod dagens tal for producentpriser.
Dollarindekset, der vægter den amerikanske dollar mod euro, yen, pund, den canadiske dollar, schweizerfranc og den svenske krone, ligger fredag morgen i 104,39 mod 104,38 torsdag eftermiddag ved 17-tiden.
Investorerne gør status over de økonomiske data og faste forventninger om, at Federal Reserve sænker renten i juni,
- Vi har set, hvordan den amerikanske aktivitet begynder at blive lidt blød, og dollarstyrkelsens momentum tager et pusterum, siger valutastrateg Christopher Wong fra OCBC i Singapore til Reuters.
Investorer har gennem et stykke tid stået over for modstridende indikationer om den amerikanske økonomi.
Tydelige fremskridt inflationsbekæmpelsen har medført en forventning om, at centralbanken, Federal Reserve, kan sænke renten for at undgå at presse økonomien ud i en recession.
Men samtidig har de statistisk nøgletal generelt vist en sprudlende økonomi og overgået forventningerne, hvilket har givet centralbanken mulighed for at udskyde de ventede rentereduktioner.
- En blødere aflæsning af producentpriserne i dag burde katalysere dollarsvækkelse. Men overordnede markedsforventninger til tidspunktet for den første Federal Reserve-rentenedsættelse og størrelsen af nedsættelsen vil fortsætte med at give volatilitet i valutamarkedet, siger Christopher Wong. Markedet indregner nu en 80 pct. sandsynlighed for en rentenedsættelse i juni, ifølge CME Fedwatch.
Markederne havde oprindeligt prissat marts som udgangspunktet for indledningen af Federal Reserves lempelsescyklus.
Samtidig forventer der nu reduktioner på samlet 94 basispoints i år, hvilket er tættere på centralbankens egen fremskrivning på 75 basispoint og drastisk lavere end de 160 basispoint som var indregnet ved årsskiftet.
Federal Reserve Bank of Atlantas topchef Raphael Bostic, der er med i Federal Reserves pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committee (FOMC), sagde torsdag, at selv om centralbanken har gjort store fremskridt, når det gælder reduktion af inflationspresset, betyder de løbende risici, at han endnu ikke er klar til at opfordre til rentenedsættelser.
- Vi vil sandsynligvis snart overveje et passende tidspunkt for, hvornår pengepolitikken skal være mindre restriktiv. Lige nu giver et stærkt arbejdsmarked og solid makroøkonomi mulighed for at eksekvere de pengepolitiske beslutninger uden presserende hastværk, lød det fra Raphael Bostic ifølge Reuters.
BANK OF JAPAN UNDER PRES
Mens der ikke er pres på FOMC, ser det anderledes ud for kollegerne i Bank of Japan.
De høje amerikanske renter vedbliver med at presse yen længere ud i interventions-territorium, og trods verbal sabelraslen er markedsdeltagerne ved at være immune over for de gentagne advarsler om "tiltag" fra myndighedernes side.
- Den aftagende effektivitet af de verbale indgreb kræver, at de japanske embedsmænd træffer konkrete foranstaltninger for at bremse tempoet i yensvækkelsen, hvis den amerikanske statsobligationsrente stiger yderligere, siger valutachef Kieran Williams fra InTouch Capital Markets ifølge Reuters.
Yen er særdeles følsom over rentedifferencen til USA, hvilket betyder en japanske valuta under vedvarende pres, da investorerne reducerer deres forventninger til omfanget og tempoet i Federal Reserves lempelsescyklus.
Dollar koster fredag morgen 150,29 yen mod 150,06 yen torsdag eftermiddag.
Euro koster fredag morgen 1,0762 dollar mod 1,0761 dollar torsdag eftermiddag, og britiske pund ligger i 1,2582 dollar mod 1,2584 dollar torsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her