19. okt. 2023 kl. 14:12
140 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Stærk dollar med rente på vej mod 5,0 pct.

En amerikanske toneangivende tiårige rente, der flirter med et niveau på 5,0 pct., fastholder torsdag stort set dollar i en stærk position over for de øvrige globale valutaer, mens finansmarkederne afventer talen fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, senere på dagen.

Her håber handlerne på mere klarhed over Federal Reserves syn på økonomi, inflation og dermed den kommende renteudvikling. Men antagelsen hælder på forhånd nu mod, at de seneste nøgletal vil motivere centralbanken til endnu en renteforhøjelse i år.

Euro koster torsdag eftermiddag 1,0559 dollar mod 1,0535 dollar torsdag morgen og også 1,0535 dollar onsdag eftermiddag.

Dollar koster samtidig 149,81 yen mod 149,85 yen torsdag morgen mod 149,80 yen onsdag eftermiddag klokken 17.

Nyhedsbureauet Reuters ser relationen mellem yen og dollar som udtryk for, at yen ikke finder megen styrke i valutaens ellers klassiske position som sikker havn i usikre tider, som for tiden udspringer fra Mellemøsten.

Men det gør en anden af de klassiske sikker havn-valutaer - schweizerfrancen - som er styrket til 1,1149 dollar torsdag eftermiddag fra 1,1111 dollar torsdag morgen, men 1,1139 dollar onsdag eftermiddag. Før krisen i Mellemøsten kostede schweizerfranc under 1,10 dollar.

Dollarindekset, som vægter dollar mod euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner ligger torsdag eftermiddag i 106,42 mod 106,55 torsdag morgen og 106,52 onsdag eftermiddag.



.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her