Der er total stilstand på valutamarkedet onsdag morgen.
Investorerne afventer de amerikanske beskæftigelsesdata for det private arbejdsmarked foruden udviklingen i præsident Donald Trumps toldforhandlinger med vigtige handelspartnere, ikke mindst Kina.
Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger ved 6-tiden onsdag i 99,13 mod 99,11 tirsdag eftermiddag.
De seneste data for udviklingen på det amerikanske arbejdsmarked viste sig overraskende positive med flere åbne jobpositioner end ventet i tirsdagens Jolt-rapport.
Onsdag bliver det så forløberen for fredagens vigtige arbejdsmarkedsrapport, ADP-rapporten for jobskabelsen på det private arbejdsmarked, der står i centrum, mens markedsdeltagerne tager et pusterum fra handelskrigen og i stedet koncentrerer sig om de økonomiske data.
- Jobåbningerne i Jolts-rapporten var meget stærkere end forventet. De lave forventninger til ADP -rapporten betyder, at dollar og amerikanske obligationsrenter kun har en lille forhindring at overvinde for at få en positiv overraskelse, siger analytiker Joseph Capurso fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney til Reuters.
Jolts-dataene følges i lighed med de øvrige arbejdsmarkedsdata nøje af den amerikanske centralbanks pengepolitiske udvalg, Federal Open Market Committee (FOMC).
Torsdag er der tal for nye ansøgninger om arbejdsløshedsunderstøttelse, og fredag kommer så jobrapporten med tal for jobskabelse, arbejdsløshed, timelønninger og gennemsnitlig arbejdstid.
Og mens der ventes på de vigtige arbejdsmarkedsdata, kan investorerne skæve til udviklingen i Donald Trumps handelskrig, hvor diverse lande har fået en frist til at indsende deres bedste tilbud på handel senere onsdag, hvor også en fordobling af toldsatser til 50 pct. på importeret stål og aluminium træder i kraft - hvis altså Donald Trump ikke, som det hidtil i vid udstrækning har været tilfældet, udskyder fristen.
Samtidig forlyder det fra Det Hvide Hus, at Trump vil have et opkald med den kinesiske præsident Xi Jinping, efter at de to parter har beskyldt hinanden for at overtræde betingelserne i den aftale, der blev indgået i sidste måned om at tilbagerulle visse toldsatser.
Euro koster onsdag morgen ved 6-tiden 1,1382 dollar mod 1,1392 dollar tirsdag eftermiddag, og pund koster 1,3529 dollar mod 1,3529 dollar tirsdag ved 17-tiden.
Dollar ligger samtidig i 143,86 yen mod 143,77 yen tirsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her