10. okt. 2023 kl. 06:32
84 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Stort rentedrop sender dollar delvist ud i kulden

Efter en lang periode med markant styrkelse af amerikanske dollar, er investorerne vendt rundt tirsdag morgen trods uro i Mellemøsten og den deraf følgende kapitalflugt mod sikre placeringer.

Store drop i de amerikanske obligationsrenter, både på grund af efterspørgslen efter sikkerhed og grundet bløde kommentarer fra flere af den amerikanske centralbanks topfolk, presses den amerikanske valuta.

Dollarindekset, der vægter amerikanske valuta over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag morgen i 106,02 ved 4-tiden mod 106,27 mandag eftermiddag ved 17-tiden.

For blot en uge siden toppede dollarindekset i 107,34, men er siden faldet 1,2 pct.

Mandag forberedte investorerne sig på en langvarig konflikt mellem den palæstinensiske militante gruppe Hamas og israelsk militær, der allerede har kostet mere end 1500 mennesker livet.

Men med et lukket amerikansk obligationsmarked på grund af Colombus Day i USA var der ingen direkte retningsgivende indikationer fra det amerikanske rentemarked, og kapitalflugten afspejles først tirsdag morgen på T-bondmarkedet i Tokyo, hvor den tiårige amerikanske rente hele dropper 15 basispoint og den toårige 13 basispoint i forhold til slutniveauet i New York inden weekenden.

Sideløbende har kommentarer fra to af Federal Reserves topfolk slået lidt lidt koldt vand i blodet på de nervøse investorer med bemærkninger om, at det markante udsalg af obligationer over de seneste uger kan dæmper behovet for yderligere renteforhøjelser.

- Hvis de langsigtede renter forbliver forhøjede på grund af højere slutforventninger, kan der være reduceret behov for at hæve Fed funds-renten, sagde chef for Federal Reserve i Dallas Lorie Logan i et bemærkelsesværdigt skifte fra hendes ellers hidtidige stramme retorik.

Og centralbankens næstkommanderende, Philip Jefferson, vurderede, at Federal Reserve er nødt til at "gå forsigtigt frem" i betragtning af den seneste stigning i renterne.

Det har reduceret markedets indregnede sandsynlighed for endnu en renteforhøjelse i år til 26 pct. fra over 40 pct. i sidste uge.

Senere tirsdag er der kommentarer fra en håndfuld af centralbankens topfolk, og finansmarkederne vil dissekere kommentarerne møjsommeligt for eventuelle indikationer om den pengepolitiske vej fremover.

Dollar koster tirsdag morgen 148,65 yen mod 148,54 yen mandag eftermiddag.

Euro ligger samtidig i 1,0575 dollar mod 1,0545 dollar mandag eftermiddag, og pund koster tirsdag morgen 1,2245 dollar mod 1,2210 dollar mandag.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her