Valuta: Tredje kvartal åbner med dollar på svageste nivea...

Amerikanske dollar svækkes fortsat i den tidlige asiatiske handel tirsdag, hvor valutaen tager hul på tredje kvartal på det svageste niveau over for den fælleseuropæiske euro - og dermed også over for danske kroner - siden september 2021.

Det er fortsat finanspolitiske bekymringer over præsident Donald Trumps skatte- og udgiftslovforslag, der, suppleret med usikkerheden omkring handelsaftaler, fortsat tynger investorernes syn på den amerikanske valuta.

Dollarindekset, der vægter dollar over for euro, japanske yen, britiske pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger tirsdag morgen i 96,78 mod 97,14 mandag eftermiddag.

Ud over handelsaftaler og skattelovforslag ser investorer også på muligheden for en hurtigere pengepolitisk lempelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, forud for en række vigtige amerikanske økonomiske data i ugens løb.

Her er det ikke mindst torsdagens arbejdsmarkedsrapport med jobskabelsen som et centralt omdrejningspunkt for udviklingen på det ene af de to mandater, arbejdsmarkedet og inflationen, som styrer Federal Reserves pengepolitik.

- Der er mange grunde til ikke at bakke op om dollar. Nogle er strukturelle, såsom den uberegnelige handelspolitik og de finanspolitiske risici. Det har tidligere svækket dollar på trods af valutaens relative rentefordel. Men risikoen er, at en mere blød Federal Reserve udhuler dollar-rentefordelen, og det er den seneste kilde til svækkelsen, siger valutastrateg Moh Siong Sim fra Bank of Singapore til Reuters.

Usikkerhed omkring det amerikanske senats bestræbelser på at vedtage præsident Trumps skattelettelses- og udgiftslovforslag står over for intern splittelse i det republikanske parti, da loven forventes at øge den i forvejen massive amerikanske statsgæld med 3300 mia. dollar.

Samlet har det betydet et skred i verdens hidtidige eneste rigtige reservevaluta, der er svækket mere end 10 pct. i første halvår i år - den største svækkelse siden æraen med fritflydende valutaer startede, efter at præsident Richard Nixon i august 1971 annoncerede, at USA ensidigt suspenderede den amerikanske dollars konvertibilitet til guld.

Beslutningen afsluttede Bretton Woods-valutasystemet, der siden afslutningen af anden verdenskrig havde været et centralt element i efterkrigstidens økonomiske udvikling.

Værdien af dollar blev derefter bestemt af markedet, og amerikansk pengepolitik har siden cementeret dollars rolle som ultimativ sikker placeringsvaluta. Men det stilles der nu spørgsmålstegn ved.

- I 2025 er historien om amerikansk exceptionalisme blevet sat på prøve. Efterspørgslen efter statsobligationer ved auktionerne har været under pres i de seneste måneder, og udenlandske investorers appetit er reduceret. En stejlere rentekurve kombineret med en svag dollar tyder på, at de finansielle markeder er mindre villige til at ignorere de relative kreditrisici for USA på baggrund af landets status som verdens reservevaluta, siger analytiker Nathan Hamilton fra Aberdeen Investments i Glasgow til Reuters.

Det er ikke mindst Donald Trumps konstante tirade mod centralbankchef Jerome Powell og pres mod Federal Reserve for at lempe pengepolitikken, der ligger bag investorernes bekymringer om centralbankens uafhængighed og troværdighed.

Dermed er fokus på kommentarer fra Powell, der slutter sig til flere andre centralbankchefer på Den Europæiske Centralbanks forum i Sintra, Portugal, senere tirsdag.

Euro koster tirsdag morgen ved 6-tiden 1,1790 dollar mod 1,1738 dollar mandag eftermiddag.

Pund koster 1,3732 dollar mod 1,3704 dollar mandag og dollar ligger samtidig i 143,74 yen mod 144,45 yen mandag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire



Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk