Japanske yen holder skansen på de finansielle markeder mandag morgen oven på søndagens valgnederlag til premierminister Shigeru Ishibas Liberaldemokratiske Parti.
De japanske markeder er lukket mandag, og den statiske yen tyder på, at valgresultatet for det meste var forudset og indregnet i prissætningen i markedet.
Investorernes fokus uden for de japanske markeder er rettet mod de amerikanske toldsatser og den amerikanske præsident Trumps pres Den Europæiske Union.
Dollarindekset, der vægter den amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger mandag morgen i 98,45 mod 98,29 fredag eftermiddag ved 17-tiden og 98,06 for en uge siden.
Yen ligger noget nær uændret mandag morgen, efter at Japans regerende koalition mistede sit flertal i overhuset. Det tyder på, at investorerne kan se frem til en periode med politisk lammelse og markedsuro i verdens fjerdestørste økonomi.
Premierminister Shigeru Ishibas Liberaldemokratiske Parti fik 47 pladser og mistede dermed det i forvejen spinkle flertal. Ishiba skulle have 50 pladser for at sikre et flertal i det 248 pladser store overhus i valget, hvor halvdelen af pladserne var på spil.
Selvom afstemningen ikke direkte afgør, om Ishibas regering vil falde, lægger det politisk pres på den hårdt pressede premierminister, der også mistede kontrollen over det mere magtfulde underhus i oktober.
- Det er står ikke klart, om Ishiba rent faktisk kan overleve som premierminister, og hvad det betyder for Japans handelsforhandlinger med USA. Langvarig politisk usikkerhed vil være negativ for japanske aktiver, herunder yen, vurderer valutastrateg Carol Kong fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney.
Og selv om valgresultatet øjensynligt ikke kommer som et chok for markedet, landede det på et vanskeligt tidspunkt for Japan, der forsøger at få en handelsaftale på plads med USA inden den amerikanske præsident Donald Trumps deadline 1. august.
Hvis Ishiba træder tilbage, kan den politiske malstrøm blive katalysator for de udenlandske investorers udsalg af japanske aktier og yen.
De japanske statsobligationer var under pres i sidste uge, hvilket sendte renten på 30-årige obligationer til et rekordhøjt niveau, mens yen svækkedes til flere måneders lavpunkt mod både amerikanske dollar og euro.
Uden for Japan er investorernes fokus på Donald Trumps globale toldbredsider, hvor den amerikanske præsident presser på med høj told på varer fra EU.
USAs handelsminister, Howard Lutnick, sagde søndag, at han var overbevist om, at USA kan sikre en handelsaftale med Den Europæiske Union, men understregede samtidig, at 1. august er en ultimativ deadline for ikrafttrædelse af Trumps toldsatser.
Den Europæiske Centralbank holder pengepolitisk møde senere i indeværende uge, hvor renten ventes fastholdt efter en række rentenedsættelser, som centralbankens modsat Federal Reserve i USA har foretaget i de seneste måneder.
Investorernes opmærksomhed har længe været rettet mod, om Federal Reserve bukker under for presset fra Donald Trump om at sænke renten.
I sidste uge virkede det næsten som om Trump ville forsøge at fyre centralbankchef Jerome Powell, men han trak følehornene til sig af frygt for en voldsom reaktion i de finansielle markeder ikke mindst efter at JPMorgans topchef offentligt advarede mod fyring.
Den amerikanske centralbank ventes i vid udstrækning at holde renterne uændrede på det kommende pengepolitiske møde i slutningen af måneden.
Markedet indregner en enkelt rentenedsættelse i oktober, men endnu en inden nytår er mere tvivlsom.
Dollar koster mandag morgen 148,52 yen mod 148,48 yen fredag eftermiddag klokken 17.
Euro koster samtidig 1,1622 dollar mod 1,1648 dollar fredag eftermiddag, og britiske pund ligger i 1,3413 dollar mod 1,3443 dollar fredag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her