03. okt. 2025 kl. 06:32
31 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Yen i fokus inden formandsvalg i regeringsparti

Yen er i fokus fredag morgen og svækkes en anelse mod dollar, inden regeringspartiet, Det Liberale Demokratiske Parti (LDP), holder formandsvalg i weekenden.

Svækkelsen sker på trods af, at dollar tidligere på ugen led en smule under den delvise nedlukning af det amerikanske statsapparat. Effekten heraf virker dog allerede til at være fordampet igen.

- Nedlukningen af staten har ikke haft nogen større kortvarig indvirkning, men om noget, er der stadig et underliggende pres mod en svagere dollar.

- Når det er sagt, vil krydskursen formentlig holde sig omkring det nuværende niveau, da presset for en svækkelse af yen sandsynligvis vil fortsætte frem mod weekendens valg af ny leder i LDP, vurderer Hirofumi Suzuki, chefvalutastrateg hos SMBC, over for Reuters.

LDP har igennem tre årtier været det helt store regeringsparti i Japan og sidder nu i koalition med det noget mindre parti Komeito. Ifølge Reuters er der god mulighed for, at LDP´s formand og Japans premierminister for første gang bliver en kvinde, eller alternativt den yngste leder i moderne tid.

Nyhedsbureauet nævner Sanae Takaichi, og hendes mere moderate rival, 44-årige Shinjiro Koizumi, som spidskandidater.

Der går fredag morgen 147,67 yen på en dollar mod 147,33 yen torsdag eftermiddag. I løbet af ugen er yen styrket fra 149,51 yen for en dollar fredag eftermiddag i sidste uge.

I det andet store valutakryds ligger euro marginalt styrket i 1,1727 dollar fra 1,1713 dollar torsdag eftermiddag og 1,1691 dollar fredag i sidste uge.

Lorie Logan, chef for Federal Reserves afdeling i Dallas, sagde torsdag, at centralbankens rentenedsættelse i september var passende for at sikre, at jobmarkedet i forværres, men hun signalerede samtidig, at hun ikke har travlt med at sænke renten yderligere, skriver Reuters.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her