25. apr. 2024 kl. 15:05
41 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Yen i svageste niveau overfor dollar siden 1990

Svækkelsen af japanske yen fortsætter med små men målrettede skridt, mens valutahandlerne afventer intervention fra den japanske centralbank.

Dollar koster torsdag eftermiddag 155,74 yen mod 155,44 yen torsdag morgen og 155,00 yen per dollar onsdag klokken 17. Dermed er yen i svageste niveau over for dollar i 34 år.

Niveauet 155 yen per dollar anses ifølge nyhedsbureauet Reuters blandt nogle valutahandlere for grænsen for, hvor svag en yen Bank of Japan vil acceptere.

Overfor euro er yen svækket til 166,50 yen per euro.

Fredag holder den japanske centralbank rentemøde, men der er ikke forventninger i markedet om, at beslutningstagerne vil stramme den bløde pengepolitik til fordel for en styrkelse af yen, skriver Reuters.

Men chefen for centralbanken BOJ, Kazuo Ueda, ventes ifølge Reuters at erindre en periode for to år siden, da hans forgængeres bløde bemærkninger forårsagede en så stor svækkelse af yen, at Tokyo var tvunget til at intervenere for at styrke valutaen.

I det andet store valutakryds koster euro torsdag eftermiddag 1,0689 dollar mod 1,0706 dollar torsdag morgen og 1,0688 dollar onsdag eftermiddag ved 17-tiden, efter at nøgletal torsdag eftermiddag viste en større stigning end ventet i det såkaldte PCE-prisindeks og dermed styrkede dollar

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: finans@marketwire.dk , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

08. mar. 2024 kl. 14:05

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen

Nu er det tid til at tjekke årsopgørelsen
22. mar. 2024 kl. 18:00

Kan Novo forsætte væksten?

Kan Novo forsætte væksten?
08. mar. 2024 kl. 15:00

Danmarks bedste obligationsfond

Danmarks bedste obligationsfond
15. apr. 2024 kl. 15:20

Megatrends leverer flotte afkast

Megatrends leverer flotte afkast
23. feb. 2024 kl. 10:05

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

Indkaldelse til ordinær generalforsamling
17. apr. 2024 kl. 09:00

Megatrends: Robotterne kommer

Megatrends: Robotterne kommer

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her