Japanske yen styrkes markant fredag morgen, efter at Japans centralbank, Bank of Japan, har justeret sin rentekurvekontrol. Den negative rente er der imidlertid ikke rørt ved.
Samtidig fastholder amerikanske dollar den styrkelse, som opstod efter endnu et sæt bedre end ventet amerikanske økonomiske data fredag eftermiddag, og som har sendt de amerikanske renter markant op.
Dollarindekset, der vægter amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, ligger fredag morgen ved 5-tiden i 101,75 mod 101,78 torsdag eftermiddag ved 17-tiden 100,57 tidligere torsdag.
Bank of Japan vil nu indføre en mere fleksibel kontrol af rentekurven, idet målet for den tiårige statsobligationsrente fortsat vil være nul, men vil blive kontrolleret "fleksibelt".
Centralbanken oplyser samtidig, at den vil købe tiårige statsobligationer med en rente på 1 pct. dagligt. Hidtil har den maksimale rente for den tiårige JGB været 0,5 pct.
Renten er uændret minus 0,1 pct.
Nyheden om, at Bank of Japan ville rykke ved rentekurvekontrollen, blev inden mødet delt af det yderst velinformerede japanske finansmedie Nikkei, der sent torsdag meldte om, at centralbanken godt nok vil fastholde loftet på 0,5 pct. for den tiårige statsobligationsrente, men samtidig diskutere at tillade renten at stige over niveauet til en vis grad.
- Nikkei-rapporten kom ud af det blå. Jeg tror, at markedet også vil være meget opmærksom på, hvad begrundelsen er. Det vil formentlig handle om at forbedre obligationsmarkedet, ligesom ved det foregående tiltag i december, siger valutastrateg Carol Kong fra Commonwealth Bank of Australia i Sydney til Reuters.
I den tidlige handel fredag overskred de japanske tiårige JGB´s 0,5 pct. loftet for første gang i mere end fire måneder efter spekulationer om en pengepolitisk justering blot få timer før centralbanken offentliggør de pengepolitiske beslutninger.
Den 10-årige JGB-rente steg 7 basispoint til 0,505 pct., hvilket er det højeste siden 3. marts, inden markedet returnerede til en rente på 0,500 pct.
- Nikkei-rapporten har fået investorer til at sælge de tiårige JGB´s, siger strateg Takeshi Ishida fra Resona Holdings i Tokyo til Nikkei Asia og fortsætter:
- Om det her skridt bliver det første skridt i at justere eller afskaffe politikken for styring af rentekurven eller blot en justering for at fortsætte med rammerne, vil afhænge af Bang of Japans økonomiske udsigter, der vil blive offentliggjort senere på dagen.
Dollar koster fredag morgen 138,70 yen mod 141,25 torsdag eftermiddag ved 17-tiden.
Euro koster fredag morgen 1,0985 dollar mod 1,0990 dollar torsdag eftermiddag, og pund sterling ligger samtidig 1,2795 dollar mod 1,2850 dollar torsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Flemming Kruhøffer +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her