08. sep. 2023 kl. 14:02
150 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Valuta: Yuan nærmer sig rekordlavt niveau - NY

Den kinesiske yuan nærmer sig fredag det laveste niveau over for dollar nogensinde, da handlerne øger deres sats på, at Kina er villig til at acceptere en gradvis devaluering af valutaen.

Fredagens svækkelse kommer dagen efter, at yuan ramte det laveste niveau mod dollar siden 2007.

Den kinesiske valuta handles fredag ved middagstid i 7,3523 per dollar. I løbet af formiddagen ramte krydset 7,3623 yuan per dollar. Torsdag eftermiddag kostede dollar 7,3390 yuan.

Dermed har yuan krydset den psykologisk vigtige grænse på 7,35 yuan, skriver Bloomberg News.

Svækkelsen kommer som reaktion på, at den kinesiske centralbank, People´s Bank of China, fredag fastsatte sin daglige referencerente i det laveste niveau i to måneder.

Centralbanken kæmper i øjeblikket en svær kamp for at fastholde en stabil kurs med yuan og forhindre kapitaludstrømning, mens en svag økonomisk vækst og store hjælpepakker samtidig lægger gevaldigt pres på yuan.

- Den svagere referencerente viser, at People´s Bank of China er villig til at acceptere en højere dollar-yuan-kurs så længe, at det ikke er en isoleret sag, siger Kiyong Seong, der er chefstrateg for Asien hos Societe Generale, til Bloomberg News.

- Yuans fremtidige fremtidig vej afhænger de generelle dollar-bevægelser, lyder det videre.

Modsat yuan ligger dollar til at fortsætte sin styrkelse for ottende uge i træk.

Fredag ligger dollarindekset, der måler amerikanske dollar mod euro, yen, pund, canadiske dollar, schweizerfranc og svenske kroner, i 105,03 mod 104,98 torsdag eftermiddag ved 17-tiden og 105,15, da indekset toppede torsdag eftermiddag.

Styrkelsen kommer efter en robust serie amerikanske økonomiske data, der har sået tvivl om, hvornår den amerikanske centralbank er færdige med sin cyklus af rentestramninger.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her