09. jul. 2025 kl. 10:37
114 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Verdens største brilleproducent i hopla efter rygter om i...

Fransk-italienske Essilorluxottica, som er verdens største brilleproducent, stiger over 5 pct. onsdag efter forlydender om, at techgiganten bag Facebook, Meta, har købt sig ind i koncernen.

Meta har angiveligt sikret sig lige under 3 pct. af brilleproducenten til en samlet værdi i omegnen af 3 mia. euro, skriver Bloomberg News på baggrund af unavngivne kilder.

Investeringen uddyber relationen mellem de to virksomheder, der de seneste år har samarbejdet om at udvikle AI-drevne smartbriller. Samtidig lyder det, at Meta allerede overvejer mulighederne for at øge andelen til 5 pct.

Investeringen kommer heller ikke helt ud af det blå, da EssilorLuxottica i juli sidste år bekræftede rygter bragt af Financial Times om, at Meta havde udtrykt interesse for at købe en ejerandel i selskabet.

Essilorluxottica-aktien stiger i kølvandet på historien med 5,4 pct. til 252,4 euro på børsen i Paris. Meta steg tirsdag 0,3 pct. til 720,67 dollar i New York.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her