18. jul. 2025 kl. 09:11
101 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vestas-aktie stiger tocifret efter ny anbefaling og stor ...

Vindmølleproducenten Vestas ser aktien stryge op fredag morgen, hvor selskabet har fået en ny positiv anbefaling og en stor ordre i USA.

Kort efter åbningen stiger aktien 10,6 pct. til 115,95 kr.

Vestas har fået hævet både kursmål og anbefaling af det amerikanske finanshus JPMorgan, som mener, at det er tid til at "genbesøge casen", skriver Bloomberg.

Kursmålet hæves til 161 kr. fra 126 kr., og dermed ligger det nye kursmål hele 53,6 pct. over den aktuelle kurs, da aktien torsdag lukkede i 104,60 kr.

Anbefalingen skrues da også op til "overvægt" fra tidligere "neutral", viser data fra Bloomberg.

Sent torsdag annoncerede Vestas desuden en ordre 527 megawatt til USA.

Kunden er ikke oplyst, men det drejer sig om en ordre på møller af varianten V150-4.5 MW, oplyser Vestas.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her