06. jul. 2023 kl. 06:34
196 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vestas interesseret i offshore-projekter ved Louisianas k...

Den danske vindmølleproducent Vestas har været i dialog med delstatsmyndighederne om at opføre vindfarme ud for Louisianas kyst, nærmere bestemt ved Cameron og St. Mary.

Det skriver Nola.com, som er et lokalt medie for New Orleans, Louisiana, med henvisning til dokumenter offentliggjort af Department of Natural Resources i den amerikanske delstat.

Vestas, som i denne forbindelse arbejder gennem et selskab ved navn "Cajun Wind", er dermed en af fem aktører, som har vist interesse for udvikling af offshore-vind i Louisianas farvand op til 3 mil fra kysten. Blandt andet har Diamond Offshore Wind og norske Kontiki Winds også indsendt tilbud.

Da eventuelle projekter i det omhandlede farvand vil blive placeret tæt på kysten, vil der formentlig blive tale om relativt set mindre projekter. I delstaten er der imidlertid ikke frygt for de store protester fra lokale, som vil kunne se vindmøllerne, da man i forvejen er vant til udsigten til store olieplatforme.

Vestas har ikke umiddelbart ønsket at kommentere oplysningerne over for Nola.com.

Diamond Offshore Wind er ejet af japanske Mitsubishi, mens Kontiki Winds er ejet af Havfram, som kontrolleres af Sandbrook Capital.

Link til original artikel (abonnement): https://www.nola.com/news/environment/danish-firm-proposes-fifth-wind-farm-in-louisiana-waters/article_04d03fcc-1786-11ee-a330-2f887a0d1ee2.html

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her