28. okt. 2025 kl. 07:37
124 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vestas-konkurrenten Nordex leverer prognose over al forve...

Den tyske Vestas-konkurrent Nordex har mandag aften leveret en opjustering af sin marginprognose, der overgår al forventning.

Det pointerer analytiker Constanin Hesse fra finanshuset Jefferies, der henviser til, at vindmølleproducenten har demonstreret bedre end ventet eksekvering og solide servicemarginer, skriver Bloomberg News.

Nordex løftede mandag aften sine forventninger til overskudsgraden (EBITDA) til 7,5-8,5 pct. fra 5,0-7,0 pct. Her lød analytikerkonsensus på 6,33 pct.

Nordex offentliggjorde samtidig sine foreløbige regnskabstal for tredje kvartal, og her realiserede koncernen en omsætning på 1706 mio. euro og et driftsoverskud (EBITDA) på 136 mio. euro, hvilket var lig med en overskudsgrad på 8,0 pct.

Det er umiddelbart lidt under analytikerkonsensus på 2049 mio. euro og 140 mio. euro.

Hos Jefferies, der har en købsanbefaling for aktien, fremhæves det, at salget i tredje kvartal har været negativt påvirket af forsinkelser fra leverandørsiden, mens der ventes et opsving i fjerde kvartal.

Finanshuset RBC, der har en negativ underperformanbefaling for aktien, lægger også vægt på den stærke pengestrøm og yderligere pointeres det, at midtpunktet af det nye prognoseinterval indebærer en opgradering på 24 pct. af konsensusestimaterne for EBITDA-indtjeningen med potentiale for opadrettede revisioner for de kommende år.

På børsen i Frankfurt lukkede Nordex-aktien mandag med et fald på 2,9 pct. i 22,10 euro, mens aktien på Tradegate-børsen tirsdag morgen ligger i 23,80 euro.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her