23. jun. 2023 kl. 08:55
254 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vestas: Siemens Energy dykker 23 pct. i formarkedet efter...

Siemens Energy dykker med 23 pct. på formarkedsbørsen Tradegate til 18 euro, efter at den tyske Vestas-konkurrent torsdag aften suspenderede sin prognose med henvisning til fortsatte problemer i vindmølleforretningen Siemens Gamesa.

Dette er en større "nedjustering", vurderer finanshuset Citigroup, der også forventer en betydelig negativ reaktion for aktien, skriver Bloomberg News.

Meldingerne indikerer igangværende grundlæggende operationelle udfordringer på kort og mellemlang sigt for Siemens Gamesa, snarere end blot en håndfuld problemfulde kontrakter, siger analytiker Vivek Midha fra Citigroup.



Pålidelighedsproblemer med platforme i landvindforretningen er blevet værre, og produktivitetsforanstaltninger i havvindforretningen lever ikke op til forventningerne, fremhæver Citigroups analytiker.

Hos Morgan Stanley vurderer man heller ikke, at markedet vil være tilgivende, da der var opbygget tillid til en turnaround selv om aktien fortsat handles til en ikke-krævende værdiansættelse.



Finanshuset Jefferies pointerer, at opdateringen indikerer en forværring af situationen, der blev fremhævet i forbindelse med selskabets regnskab for fjerde kvartal.



På Tradegate-børsen ligger Vestas-aktien i 24,50 euro, hvilket omregnet til danske kr. svarer til 182,48 kr. Der er dog kun handlet cirka 12.000 aktier.

Det er 5,4 pct. under torsdagens lukkeniveau i 192,84 kr. i København, der kom efter en stigning på 2,6 pct.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

1
Baseret på 1 anmeldelser

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her