27. dec. 2024 kl. 14:05
105 visninger

Vestas sikrer sig tre nye ordrer på samlet 198 MW

Vestas har sikret sig to tyske og en enkelt lettisk ordre på samlet 198 MW.

Det skriver vindmøllegiganten i en meddelelse fredag.

Tyske Ovag har lagt en bestilling på 12 vindmøller af typen V172 - 7,2MW på samlet 86 MW. Ordren indeholder samtidig en AOM 5000-serviceaftale på 25 år.

Fra tyske Windpark Ohrenbach er der ligeledes tikket en bestilling ind på 8 vindmøller af typen V162 - 6.0MW på samlet 48 MW. Dertil hører en AOM 5000-serviceaftale på 20 år.

Begge tyske ordrer ventes at blive leveret i andet kvartal i 2026 med igangsættelse i årets fjerde kvartal.

Til sidst har lettiske Ventspils Wind bestilt 10 vindmøller af V162 - 6.4MW på i alt 64 MW med en 35-årig AOM 5000-serviceaftale. Her ventes levering i første kvartal i 2026, mens igangsættelsen er sat til senere på året i tredje kvartal.

De tre nye vindmølleordrer kommer i kølvandet af torsdagens ordre fra spanske Iberdrola på 99 MW, og det sender Vestas´ ordrebog op på samlet 4445 MW i fjerde kvartal med få dage tilbage af året.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her