29. sep. 2023 kl. 17:30
739 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Vestas vinder tysk havvindmølleordre på 960 MW - NY

Vestas har sikret sig en tysk havvindmølleordre på 960 MW til He Dreiht-projektet i den tyske del af Nordsøen fra energiselskabet Embw.

Dermed bliver ordren fast, efter at Vestas blev annonceret som foretrukken leverandør den 9. jul, skriver vindmøllekoncernen i en meddelelse fredag efter børsens lukketid.

Ordren omfatter 64 V236-15,0 MW vindmøller, der skal serviceres med en femårig AOM 5000-serviceaftale efterfulgt af en langsigtet driftsmæssig supportaftale.

Installationen er planlagt til at begynde i andet kvartal af 2025 og idriftsættelse er planlagt i fjerde kvartal samme år.

V236-15.0 MW var den første 15 MW-mølle nogensinde, der blev introduceret på markedet i februar 2021, skriver Vestas, der pointerer, at protypen i øjeblikket gennemgår et omfattende testprogram for at sikre pålidelighed før fuld typecertificering.





.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her