Vestas står godt rustet til at levere på et ventet travlt andet halvår for vindmøllekoncernen.
Det siger koncernens nyligt tiltrådte finansdirektør, Jakob Wegge-Larsen, efter et regnskab for andet kvartal, som han betegner som "solidt".
Traditionelt henter vindmølleproducenterne størstedelen af deres omsætning og indtjening i andet halvår, og 2025 bliver også et "back-end-loaded" år for den danske vindmøllegigant.
- Overordnet har vi leveret et solidt resultat for andet kvartal, og vi står med et stærkt fundament til at levere på det sædvanlige back-end-loaded år, siger Jakob Wegge-Larsen i et interview med MarketWire efter regnskabet.
Vestas fastholder da også forventningerne til hele 2025 om en omsætning på 18-20 mia. euro og en driftsmargin, EBIT, før særlige poster på 4-7 pct.
I første halvår omsatte Vestas for 7,2 mia. euro, mens driftsmarginen lå på 1,0 pct., og den fastholdte prognose for hele året afspejler dermed også tydeligt forventninger om markant bedre resultater i andet halvår.
Andet kvartal bød på en omsætningsvækst på 14 pct. fra samme periode sidste år og for driftsmarginen før særlige poster på 1,5 pct.
STÆRK EKSEKVERING I LANDMØLLEFORRETNINGEN
- Det er et solidt resultat for kvartalet. Vores landmølleforretning har en rigtig stærk performance i kvartalet og for halvåret. Vi har en stærk eksekvering og lavere garantihensættelser. Så onshore er vi rigtig tilfredse med, siger Jakob Wegge-Larsen.
Inden for havmøller, offshore, er Vestas i gang med at opskalere produktionen. Det tynger indtjeningen betydeligt i år.
- Vi har en ordrebog på offshore på 10 mia. euro, vi skal have leveret på. Med den ramp-up er det klart, at der er flere omkostninger, end der er indtægter i første halvår. Så det påvirker selvfølgelig resultatet negativt, siger Jakob Wegge-Larsen.
Inden for service er Vestas i gang med at eksekvere på en toårig genopretningsplan, der skal bringe indtjeningen tilbage på et tilfredsstillende niveau.
- Genopretningen inden for service følger vores planer. Vi får reduceret omkostningerne og justeret vores kontrakter, så vi sikrer, at vi får den rigtige pris for den service, vi leverer. Som på offshore står vi inden for service med en stærk ordrebog på 36 mia. euro med en gennemsnitlig kontraktlængde på 11 år. Så en stærk forretning, som lige nu er i en genopretningsperiode, siger Jakob Wegge-Larsen.
Andet kvartal skuffede på ordresiden. Vestas modtog i kvartalet bestillinger af en kapacitet på 2009 megawatt, hvilket er 44 pct. mindre end i samme kvartal året før.
- På ordresiden var andet kvartal absolut i den lave ende af vores forhåbninger og vores planer. Vi er tilfredse med, hvad der skete i Europa, men resten af verden er påvirket af politisk usikkerhed, siger Jakob Wegge-Larsen.
Til gengæld har Vestas fået en flyvende start på tredje kvartal på ordresiden, efter at der er kommet mere klarhed om rammebetingelserne på det vigtige amerikanske marked.
- På ordrer er vi kommet godt efter i tredje kvartal. Så efter et lidt lavt andet kvartal har vi fået en virkelig stærk start på tredje kvartal, som viser, at når der er klarhed omkring rammebetingelser, så er der en efterspørgsel, der skal leveres på i USA, siger Jakob Wegge-Larsenn

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her